Vanvittigt prisfald på elbil: Spar over en halv million
Det er sjældent, at vi ser så drastiske prisfald på næsten nye elbiler i denne prisklasse, hvor den fremragende Nio ET7 lige nu kan købes brugt til brøkdel af den oprindelige pris.
Se også: Stor test af Nio ET7
Et vanvittigt prisfald på luksus-sedan
Da Nio ET7 blev introduceret i 2022, lød prisen på massive 896.900 kroner. Nu sælges et begrænset antal brugte biler, der kun har kørt få tusinde kilometer, til blot 324.900 kroner. Det betyder en besparelse på over en halv million kroner for en bil, som vi i vores test tidligere har vurderet til at være i absolut topklasse.
Mere specifikt er der tale om seks biler af Nio ET7 i Long Range udgaven med 580 km rækkevidde, der sælges videre af Nio selv på Bilbasen. Der er sandsynligvis tale om tidiligere presse- og demobiler, som har kørt ned til 20.000 km.
Nio, der nu bliver importeret af Nic. Christiansen Gruppen, har ikke længere den store ET7 i deres sortiment i Danmark, men holder sig til ET5, ET5 Touring og EL6 – det er sandsynligvis derfor, at disse biler sælges fra.
Se også: Alle elbiler fra Nio i Danmark
Kraftoverskud og lang rækkevidde
Modellen er udstyret med det store 100 kWh batteri, der giver en rækkevidde på op til 580 kilometer.
Med hele 653 hestekræfter, moment på 850 Nm, intelligent luftundervogn får man køreoplevelse og præstationer der langt overgår prisen.

Indvendigt bliver man mødt af en enormt rummelig kabine, hvor materialevalget er i topkvalitet. Pladsen er overvældende, og da bilerne sælges med fuld udstyrspakke, som soft-close døre, glastag, 23 højtalere med Dolby Atmos, 360 graders kamera, varme og køling i alle sæder og meget meget mere.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
En af de stærke sider ved Nio ET7 er bilens infotainmentsystem, som vi anser for at være et af markedets absolut bedste, da det er både lynhurtigt, intuitivt og spækket med smarte funktioner.
Et unikt kup til den hurtige køber
Til en pris fra 329.900 kr. får man virkelig meget bil for pengene i Nio ET7. Men man skal ikke vente for længe, for de få eksemplarer skal nok hurtigt få ben af gå på. Vi kan i hvert fald stå inde for, at ET7 er en ekstremt lækker og velkørende bil. Et kompromis er dog bagagerumspladsen, som kun er på 363 liter og ikke velegnet til større familier og barnevogne.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Nyheder om elbilbatterier

