Et sjældent kig ind: Se Nissan Leaf blive bygget

Nissan har netop delt et sjældent kig bag kulisserne på deres fabrik i Sunderland, hvor den ikoniske Leaf genopstår som en topmoderne SUV.

Et sjældent kig ind: Se Nissan Leaf blive bygget

Den nye Nissan Leaf, som nu er en en SUV med en rækkevidde på over 600 km og med infotainmentsystem med Google indbygget, ruller nu af samlebåndet på fabrikken i Sunderland i England.

Det er ikke så ofte man får lov at kigge med, men nu har Nissan delt en video, hvor de viser hvordan den nye Leaf bliver produceret – se med herunder.

Se også: Alle elbiler fra Nissan

Se den nye Nissan Leaf rulle af samlebåndet

Da Nissan Leaf første gang ramte vejene i 2010, var den en elektrisk pioner. Nu, i 2026, har piben fået en anden lyd. Leaf er ikke længere en lille hatchback, men en mellemstor familie-SUV, der er klar til at tage kampen op mod populære modeller som Skoda Elroq og Kia EV3.

I en ny video tager Nissan os med ind i hjertet af deres britiske fabrik i Sunderland. Fabrikken har gennemgået en massiv forvandling som en del af “EV36Zero”-initiativet, der kombinerer produktion af elbiler og batterier med strøm fra vedvarende energi.

Produktionen drives af op mod 20 procent vedvarende energi fra egne vind- og solparker. Videoen viser, hvordan avanceret automatisering arbejder sammen med fabrikkens 6.000 ansatte. Blandt andet monteres batteriet i bilen af robotter på blot 56 sekunder med kirurgisk præcision.

Se med i videoen herunder:

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Leaf

Nissans mest lovende elbil til dato

Med nyt design, lang rækkevidde, nydelig kabine og en stor opgradering af infotainmentsystemet, som nu er med Googles Android Automotive, ligner den nye Leaf et comeback for Nissan herhjemme.

Den nye Leaf er en SUV og familiebil i mellemklassen bygget på Nissans fleksible CMF-EV-platform, der med det store 75 kWh batteri kan køre op til 604 km på en opladning (WLTP). Basismodellen med 52 kWh batteri klarer 436 km.

Nissan har droppet deres eget system til fordel for Google Built-in. Det betyder 14,3 tommer skærme med Google Maps, app-butik og stemmestyring via Googles Gemini.

Nissan Leaf koster fra 269.900 kr. og er et alternativ til elbiler som Kia EV3, Skoda Elroq, MG S5 EV, Hyundai Kona Electric og den lidt mere rummelige Renault Scenic E-Tech Electric.

Nissan Leaf får 82/100 i test og er dermed blandt de bedste i prisklassen.

Se også: Læs test af Nissan Leaf her

Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris