Nissan på vej med Qashqai og Juke som elbiler, og ny Leaf

Nissan er på vej med Qashqai og Juke som rene elbiler, og ny generation af Leaf. Disse elbiler skal produceres på en moderniseret gigantfabrik i Storbritannien.

Nissan på vej med Qashqai og Juke som elbiler, og ny Leaf

Nissan har i år skruet gevaldigt op for deres fokus på helt elektrisk biler, og nu er der igen spændende nyt. Nissan vil omdanne en fabrik i Storbritannien til en topmoderne produktionslinje kun for elbiler. Her skal der blandt andet samles Qashqai og Juke som elbiler, og en helt ny generation af Leaf.

Se også: Stem på Årets elbiler her

Tre nye elbiler på vej fra Nissan

Tidligere i år afslørede Nissan, at de gik all-in på elbiler. I den forbindelse fortalte den japanske bilproducent, at alle ny biler fra Nissan i Europa nu ville være elektrisk.

I samme omgang afslørede de, at de vil præsentere hele 19 elbiler inden 2030. Nissan har altså fået tralt, for lige nu tilbyder de kun Leaf, Ariya og Townstar Combi som helt elektriske personbiler i Europa. Skal planen lykkes for Nissan, skal der tilbydes et større udvalg af elbiler.

Se også: Alle elbiler fra Nissan

Og det virker da også til, at bilmærket ved det. For hvor ellers skulle man starte, end med Qashqai og Juke som elbiler? Nissan vil nemlig i en nær fremtid lancere disse to meget populære biler til som elbiler.

Der er endnu ikke nogle specifikationer på dem, men Nissan fortæller, at designinspiration hentes fra de tre nyligt afslørede konceptbiler, Nissan Hyper Urban Concept, Nissan Hyper Punk Concept og Nissan Chill-Out Concept.

Læs også: Nissan viser fremtidens elbildesign i vild konceptbil

Gigantisk elbilfabrik i Storbritannien

De tre kommende elbiler skal bygges i Storbritannien på Nissans fabrik i Sunderland, der skal gennemgå en stor forandring.

Denne plan, kendt som EV36Zero-projektet, involverer investeringer på 3 milliarder euro og markerer en vigtig milepæl i den globale overgang til elbiler. Målet er en CO2-neutral produktion.

Drivkraften bag denne elektrificering vil være EV36Zero Microgrid, der drives af vind- og solcelleparker på stedet. Dette mikronet vil levere 100 % vedvarende elektricitet til Nissan.

Historien fra Nissan melder ikke noget om, hvornår fabrik og de tre nye elbiler står klar.

Se også: Billig ladeboks til hjemmet