Ny Nissan LEAF lanceres i 2025 – store ændringer i vente

Nissan LEAF gennemgår en stor forandring. Den nye LEAF bliver en SUV, der størrelses- og prismæssigt vil være under Ariya.

Ny Nissan LEAF lanceres i 2025 – store ændringer i vente

Nissan er på vej til at udvide deres sortimentet af elbiler. I øjeblikket har Nissan kun har én enkelt elbil på markedet i Danmark, nemlig Ariya. Den næste elbil forventes at blive en helt ny LEAF.

Se også: Alle elbiler fra Nissan i Danmark

Ny Nissan LEAF skifter form

Den ikoniske Nissan LEAF er snart klar til en genintroduktion på elbilmarkedet. En af de helt store nyheder er, at den nye LEAF vil være en SUV, hvor den gamle var en hatchback.

LEAF er bedst kendt som en billig elbil. LEAF var nemlig i lang tid den billigste elbil i Danmark – nu overgået af mange nye modeller til lavere pris.

I mellemtiden har Nissan haft fokus på den større og mere familievenlige Ariya, der lige nu er faldet i pris i varianten med det store batteri.

Nissan glemte LEAF, som meget hurtigt blev en forældet elbil. Men nu er den på vej i en ny version.

Nissan forventes at give LEAF en komplet overhaling. Den nye LEAF forventes at være baseret på konceptbilen Chill Out, som blev præsenteret i 2021.

Den nye LEAF forventes at blive en kompakt SUV, der i pris og størrelse vil placere sig under Ariya. Vi har endnu ikke nogle specifikationer på den nye LEAF.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Ny Nissan LEAF lanceres i 2025

Angiveligt skulle den snart være klar til at gå i produktion og vi kan forvente en lancering i løbet af 2025.

Dertil er Nissan angiveligt på vej med en meget billig elbil, der skal erstatte den lille budgetvenlig bybil Micra.

Nissan Chill Out concept

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Alternativer til Nissan LEAF

Hvilke elbiler vil den kommende Nissan LEAF være alternativ til? Vi forventer, at den nye Nissan LEAF, som en kompakt SUV, vil koste omkring 200.000 kr.

Det betyder, at den vil være et alternativ til nogle af de billigere elbiler på markedet, heriblandt MG4 Electric, Opel Mokka Electric, BYD Dolphin, Peugeot e-2008 og flere andre.

Se også: Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler