Nyt avanceret bremsesystem til Volkswagens ID.3 og ID.4

Med et nyt bremsesystem fra ZF integreres i Volkswagens MEB-platform til elbiler, hvilket giver bedre sikkerhed og udvinding af bremseenergi.

Nyt avanceret bremsesystem til Volkswagens ID.3 og ID.4

Bremser er ikke bare bremser, og specielt ikke når man læser om ZFs nye bremsesystem, som fremover bliver integreret i Volkswagens MEB-platform i elbiler. Der bliver ikke talt om aftalens størrelse, men den er uden tvivl af en betragtelig størrelse. Dog lover producenten af bremsesystemet, ZF, både bedre sikkerhed og udvinding af bremseenergi. Og det kunne VW ikke stå for.

Det nye bremsesystem integreres i nuværende og kommende elbiler fra Volkswagen, blandt andet ID.3 og ID.4. Volkswagen selv siger, at ZFs bremsesystem lever op til deres højeste krav om komfort og sikkerhed. Bremsesystem fra ZF er angiveligt meget lettere at integrere i elbilernes elektronik på grund af et optimeret softwareinterface. Og netop softwareinterfacet er vigtigere end man skulle tro, når det kommer til bremser. For som nævnt før, så er bremser ikke bare bremser længere. De skal nemlig integreres dybt i bilens elektronik, hvor de skal kunne kommunikere med andre styreenheder, såsom automatisk nødbremsning, assistance under kørsel og selvkørende teknologi.

Læs også: Volkswagen tredobler salget af elbiler i 2020

Mekaniske dele erstattet med software

Ifølge producenten bag bremsesystemet, så har de succesfuldt kunne erstatte mekaniske dele med software, hvilket giver flere fordele. Det sparer på både vægt og omkostninger, og færre bevægelige dele skulle i teorien betyde færre ting kan gå i stykker.

Teknisk set er ZFs bremsekontrol baseret på en kombination af elektronisk bremseforstærker (EBB) og elektronisk stabilitetskontrol (ESC). Ifølge ZF er EBB og ESC beregnet til at dække en bred vifte af køretøjer, fra små biler til SUV’er og lette erhvervskøretøjer.

Det nye bremsesystem i Volkswagen MEB-platform, som både ID.3 og ID4 samt flere andre elbiler er bygget på, vil give bedre komfort, sikkerhed og måske også en anelse bedre rækkevidde. Det nye system skulle nemlig være bedre til udvinding af bremseenergien.

Læs også: De første test: Volkswagen ID.3 imponerer

Endnu en leverandør til MEB-platformen

ZF er dermed en leverandør til MEB-platformen, som bliver en del af udstyr fra flere andre leverandører. Andre leverandører til platformen er blandt andet Continental, hollandske NXP med deres batteristyring og TI Fluid Systems. Komponenter som styresystem, for- og bagaksler, elmotorer, single-speed gearkassen og adskillige huse til disse komponenter er fremstillet af VW selv i sin interne leverandørafdeling Volkswagen Group Components.

Se også: Nyheder om teknologi i el- og selvkørende biler