Nyt elbilbatteri fordobler rækkevidden og oplader på 6 minutter
Der er mange nye imponerende batteriteknologier under udvikling til brug til elbiler og gadgets. Ét af dem udvikles i Michigan, hvor der loves en fordobling af rækkevidde og opladning på blot få minutter takket være nanopartikler af silicium.
Se også: Her er de billigste elbiler på de danske veje
Endurion-Rækkevidde langt over 1.000 kilometer?
Der er ingen tvivl om, at batterierne til elbiler i fremtiden bliver bedre. Men hvor stor en forbedring er realistisk? Ifølge The Coretec Group, en Michigan-baseret virksomhed vil deres nye batteri kunne fordoble rækkevidden, oplades til 80 procent på 6 minutter og holde i årevis helt uden tab af kapacitet.
Det nye batteri er stadig i laboratoriet, men firmaets Endurion-batteriprogram kan revolutionere fremtidens elbiler. I et forsøg på at forbedre elbilbatteriet har virksomheden anvendt to specielle ingredienser: anoder lavet af silicium nanopartikler og en speciel elastomerbelægning. Det lyder simpelt, men tilsammen giver disse to ting vilde forbedringer.
Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
10 gange så stor kapacitet
Med de såkaldte siliciumfyldninger kan kapaciteten være helt op til ti gange større end ved at bruge grafit, som benyttes til anoder i dag, oplyser The Coretec Group.
I et interview sagde Dr. Ramez Elgammal, der er Chief Technology Officer hos The Coretec Group, at “selv med siliciumfyldninger på 30-40 procent eller deromkring, kan du nemt fordoble din rækkevidde.”
Og hvis det ikke er imponerende nok, forventes Endurion-batterier at absorbere energi langt hurtigere og være i stand til at nå en 80 procenrt opladningstilstand på så lidt som 6 minutter. Dertil skulle de være mindre modtagelige over for kølige forhold, og dermed oplade hurtigere når det er koldt.
“Det aktive materiale i siliciumanoder er bedre ved lave temperaturer end i grafit,” tilføjede Elgammal, hvilket betyder, at elbiler med Endurion-batteriet vil være bedre rustet mod frostvejr om vinteren.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og opladning
En løsning på varmeproblemet
Den store udfordring med silicium er angiveligt, at det på grund af varme udvider sig med op til 300 procent under opladning og afladning. Men dette skulle de have fundet en løsning på med egne laboratoriedyrkede siliciumnanopartikler.
Derudover har The Coretec Group konstrueret et elastomermateriale til batterianoder, der har nogle specielle egenskaber. Endurion-materialet er som en permeabel plastbelægning omkring nanopartiklerne. Dette lag tillader let ioner at passere igennem – så batteriet rent kan levere strøm – men holder siliciumet sammen, så det kan udvide sig og trække sig sammen uden at smuldre.
Ikke nok med det, skulle dette batteri være lige så genanvendeligt andre litium-ion-batterier.
Se også: Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Hvornår er batteriet klar?
Spørgsmålet er så, hvornår det nye batteri er klar til masseproduktion? Det har virksomheden desværre ikke noget godt svar på.
Hvad angår fremstilling og salg af Endurion-batteriet, er det ikke et fokus lige nu.
“Vi har planer om senere på året at begynde at levere materialer til tredjeparter til evaluering,” siger Elgammal.
Så du skal nok væbne dig med tålmodighed. Der er dog flere andre batteri- og bilproducenter, der udvikler nye batterier til elbiler med længere rækkevidde, hurtigere opladning og længere holdbarhed. Hvem kommer først? Det kan kun tiden vise, men udviklingen er ekstremt spændende.