Oplad elbilen for 0 kr. hos Norlys i to dage på Sydsjælland
Energi- og telekoncernen Norlys er godt i gang med at udrulle et stort antal ladeudtag til danske elbilister. Nu er turen kommet til Sydsjælland, hvor Norlys åbner sin henholdsvis 7. og 8. lynladepark i Fuglebjerg og Næstved.
Norlys fejrer åbningen af lynladeparkerne med gratis opladning i 24 timer. I Fuglebjerg kan du oplade elbilen for 0 kr. fra midnat til midnat onsdag den 7. maj, mens det gælder fra midnat til midnat torsdag den 8. maj i Næstved.
Alt du skal gøre er at downloade Norlys’ app eller bruge en ladebrik eller et ladekort fra Norlys. Rabatten aktiveres automatisk i tidsrummet på de to respektive dage – dog gælder den ikke ved brug af roaming via andre ladeudbydere.
Lynladestationen ved Trekanten 6 i Fuglebjerg i det vestlige Sydsjælland består af fire 400 kW lynladere med to ladeudtag på hver lynlader. Dertil har den et enkelt 200 kW ladeudtag dedikeret til elbiler med trailer eller campingvogn.
På Vestergårdsvej 100 i Næstved består Norlys’ lynladepark af fire 300 kW-lynladere med to ladeudtag på hver lynlader. Lynladestationen er nabo til Sunset Boulevard og en Tesla Supercharging-lynladepark, der er i gang med at blive opført.
Se også: De mest populære elbiler i Danmark
Spar næsten 300 kr. i en typisk elbil
Befinder du dig i området, når ladeudbydere kører skarpe introtilbud, kan det absolut godt svare sig at udnytte disse tilbud. Normalt koster det 3,49 kr./kWh at lynlade elbilen hos Norlys.
Har du derfor en typisk elbil med et 77 kWh batteri og har kørt det næsten fladt, kan du altså spare op mod 270 kr. på en opladning.
Jo større batteri din elbil har, desto flere penge sparer du. Nogle elbiler har op mod 118 kWh batterier, og her vil besparelsen være op til 410 kr.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers ladehastighed
Perspektivering
Norlys er en af mange ladeudbydere i Danmark, som har et stort netværk af lynladere. Priserne varierer dog meget. Se priser på lynladning af elbilen.
Vil du se, hvor mange ladeudtag der er til elbiler i din kommune eller se ladeudbydernes markedsandele? Læs mere på Mobilsidens statistikside.
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler