Polestar 7: Ny lille SUV på vej fra Polestar
Polestar løfter i dag sløret for en ny elbil og Polestar Energy. Ifølge Polestar er Polestar 7 er en kompakt premium-SUV.
Se også: Alle elbiler fra Polestar i Danmark
Polestar 7 vises frem for første gang
Senere i dag forventes Polestar at løfte sløret for en ny elbil. Polestar 7 forventes at blive en af de billigste elbiler i Polestars sortiment, der lige nu består af elbilerne Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4.
Polestar 7 er den første bil fra Polestar, der vil blive samlet i Europa. Hvor i Europa Polestar vil producere Polestar 7 vides ikke endnu. Der er også rapporter om, at Polestar overvejer samarbejde med europæiske producenter som Renault for at producere elbiler i Europa fra 2025, men disse planer er endnu ikke bekræftet.
På vej er også Polestar 5, der bliver elbilmærkets første elbil med 800 volt-teknologi.
Polestar 7 forventes på et tidspunkt at skulle erstatte Polestar, der oprindeligt var et Volvo-design. Polestar 2 blev lanceret i 2020.
Rygter påstår, at Polestar 7 vil være baseret på Volvo EX30. Der vil dog være et stort fokus på sportslige køreegenskaber og høj ydeevne.
Polestar 7 forventes at blive bygget på platformen Sustainable Experience Architecture (SEA), der er udviklet af kinesiske Geely, som også den større Polestar 4 og Volvo EX30 er bygget på.
Polestar forventes at være klar med Polestar 7 i 2027.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Polestar 7
Polestar Energy – spar penge på opladning
I samme omgang har Polestar fremvist Polestar Energy. Her er der ikke tale om et nyt opladningsnetværk, men derimod en tjeneste, der ifølge Polestar kan give en besparelse på opladning af elbil.
Ifølge den svenske elbilproducent gør Polestar Energy opladning af elbil i hjemmet smartere, mere effektiv og billigere.
Gennem tjenesten kan kunderne reducere deres omkostninger til opladning i hjemmet med op til 30 % ved hjælp af Polestar Energy-appen. Jo mere Polestar-kunderne oplader og støtter elnettet gennem Polestar Energy, jo flere fordele får de.
Polestar lancerer Polestar Energy i Danmark i dag.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Alternativer til Polestar 7
Polestar har endnu ikke afsløret specifikationer, design og pris på Polestar 7. Men er det planen, at Polestar 7 skal erstatte Polestar 2, forventer vi, at prisen bliver i samme leje – måske endda lavere.
Den nye administrerende direktør for Polestar har udtalt, at priserne på elbiler fra Polestar skal længere ned, for at kunne hamle op med konkurrenterne. Det er derfor ikke umuligt, at Polestar 7 bliver billigere end Polestar 2.
Hvilke alternativer er der til Polestar 7? Vores bud er, at alternativer til Polestar 7 vil være mindre SUV’er i bybil-klassen som Volvo EX30, Kia EV3 og Renault Megane E-Tech Electric.
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?