Polestar leverer rekordmange elbiler i andet kvartal

Efter en tilbagegang ser Polestar ud til at være tilbage på banen. Polestar leverede 15.800 biler i årets andet kvartal, hvilket er en rekord.

Polestar leverer rekordmange elbiler i andet kvartal

Det er meget svært at være elbilproducent i dag. Konkurrencen er stor, der er mangel på komponenter, komponenter og materialer er dyre og det er svært at tjene penge på bilerne. Men det ser ud til, at Polestar efter en periode med tilbagegang nu er på fremmarch.

Se også: Sammenlign alle elbiler

Polestar leverer 15.800 biler i andet kvartal

I forhold til årets første kvartal har Polestar leveret 31 procent flere biler, så det blev til 15.800 styk i alt. Det er en rekord hos Polestar, der ellers har været en presset elbilproducent.

Polestar har tidligere i år sat forventningerne ned til årets resultat. Polestar gik ind i året og forventede at levere 80.000 biler, men dette er nu skruet ned til 60.000 til 70.000 biler.

I samme omgang er Polestars næste elbil, Polestar 3, blevet forsinket. Derfor har Polestar stadig kun én elbil på markedet, nemlig Polestar 2.

Heldigvis for Polestar ser det ud til, at bilkøberne er vilde med Polestar 2.

Indtil videre har Polestar leveret 27.900 biler i årets første halvår. Skal de nå de 60.000 til 70.000 biler, så får de travlt.

Se også: Alle elbiler fra Polestar

Polestar får travlt med at levere den nye Polestar 2.

Polestar på vej med nye elbiler

En bil der kan sætte godt gang i salget i andet halvår af 2023 for Polestar er den opdaterede Polestar 2. Udvendigt er der nye Polestar 2 ikke meget anderledes, men indeni er der store ændringer.

Det betyder at den nye Polestar 2 (2024) kører hele 22 procent længere på en opladning og oplader 34 procent hurtigere ved en lynladestander.

Den nye Polestar 2 har derfor en rækkevidde på hele 654 kilometer. Derudover er den nye model blevet mere bæredygtig.

Polestar 3 forsinket

Polestar er også på vej med den store premium SUV Polestar 3, der egentlig skulle have været på markedet til august. Hvornår den kommer vides ikke endnu, men produktionen forventes at starte midt i 2024.

Den næste elbil efter Polestar 3 bliver Polestar 4, der prismæssigt placerer dig mellem Polestar 2 og 3. Senere hen kommer Polestar 5 og 6. Se kommende elbiler fra Polestar her.

Se også: Hvad er en elbilforsikring?