Porsches trådløse ladesystem er dyrt, men genialt
Porsche gør det fremover muligt at lade Cayenne Electric uden at røre et ladekabel. Med en ny trådløs ladeplade kan bilen automatisk oplade batteriet op derhjemme – her er alle detaljer om teknikken og prisen.
Se også: Alle elbiler fra Porsche
Sådan fungerer trådløs opladning af Porsche Cayenne Electric
Porsches trådløse opladning af den kommende Cayenne Electric fungerer via elektromagnetisme, hvor en ladeplade på gulvet eller fliserne sender energi trådløst til en modtagerenhed under bilen.
Det trådløse opladningssystem er udviklet til at være både effektivt og nemt i hverdagen. Ladepladen konverterer strømmen fra elnettet til høje frekvenser på 85.000 Hz, hvilket skaber et stærkt magnetfelt, der kan overføre op til 11 kW strøm ved op til 18 centimeters afstand.
På trods af den store afstand mellem oplader og elbil opnår Porsches trådløse ladeløsning en høj energieffektivitet på over 90 procent. Elbilen behøver endda ikke at være parkeret milimeterpræcist. Der er en tolerance på 10 centimeter at arbejde med.
Når elbilen nærmer sig ladepladen, viser Porsches infotainmentsystem en simpel grafik, hvor føreren blot skal parkere, så et grønt punkt overlapper en grøn cirkel. Derfra starter ladningen automatisk.
Systemet scanner automatisk for metalgenstande som nøgler og mønter og afbryder straks opladningen, og bevægelsessensorer stopper opladningen, hvis et dyr eller noget andet kommer ind under bilen.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Porsche Cayenne Electric
55.000 kr. for fremtidens opladning
Prisen for denne luksus er 5.000 euro for ladepladen og yderligere 2.000 euro for en teknisk opgradering af bilens hardware. Det vil sige cirka 55.000 kr.
Porsche ser trådløs opladning som et vigtigt skridt mod fuld automatisering. Visionen er, at bilen selv kører ind i garagen, positionerer sig korrekt over ladepladen og oplader elbilen helt uden at du skal gøre noget – en fremtid, der nu er meget tættere på, for den nye Porsche Cayenne Electric bliver afsløret den 19. november 2025.
Se også: Alle premium-elbiler i Danmark
Elbilernes hurtige udvikling gør privatleasing attraktivt
Trådløs opladning er bare et af mange områder, hvor den teknologiske udvikling af elbiler går rygende hurtig. Den hastige teknologiske forbedring af elbilteknologier er en god grund til at overveje at privatlease din næste elbil.
Vi anbefaler:
Bedste SUV på markedet
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er bedst i test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027


