Gør et leasingkup på Renault 4 E-Tech Electric

Nu kan du privatlease Renault 4 E-Tech Electric, men pas på. Du kan spare hele 24.000 kr. ved at vælge den rigtige leasingudbyder. Se de vilde prisforskelle og de bedste alternativer her.

Gør et leasingkup på Renault 4 E-Tech Electric

Renault 4 E-Tech Electric er landet hos de danske forhandlere med retro-charme og nye leasingpriser.

De officielle leasingpriser på Renault 4 E-Tech Electric er dog hundedyre sammenlignet med en leasingforhandler, hvor du sparer hele 45.000 kr. Se de bedste alternativer.

Se også: De bedste priser og tilbud på Renault 4 E-Tech Electric

Her er leasingprisen på den nye Renault 4 E-Tech Electric

Renault er klar med leasingpriser på den lille SUV Renault 4 E-Tech Electric – ikke gennem Renault selv, men gennem officielle forhandlere som Ejner Hessel, Autohuset Vestergaard, Krogsgaard Biler, Bjarne Nielsen og Dahl Pedersen.

Basismodellen Renault 4 E-Tech Electric med Evolution-udstyrspakke og det lille 40 kWh batteri med 312 km rækkevidde kan privatleases fra 2.695 kr./md. med en udbetaling på 14.995 kr. Da aftalen løber i 48 måneder, løber den samlede pris op i 144.355 kr. Set over 36 mdr. svarer leasingaftalen til 54,1 procent af bilens kontantpris. Altså ikke nogen fremragende leasingaftale. Der er 10.000 km inkluderet i aftalen.

Lidt bedre køb er Renault 4 E-Tech Electric med 52 kWh batteri og Techno-udstyrspakken. Her koster ydelsen 2.995 kr./md., mens udbetalingen fortsat er 14.995 kr. Den samlede pris efter 48 måneder er 158.755 kr., hvilket efter 36 måneder svarer til 51,2 procent af kontantprisen. Et lidt bedre tilbud, men stadig ikke særlig godt.

Til gengæld kan Ejner Hessel friste med gratis installation af en Clever-ladeboks eller gratis udskiftning af ladeboks fra en anden udbyder. Der kan være mange penge at spare på installationen, da den kan være dyr andetsteds, men til gengæld er Clever-abonnementet også dyrt for langt de fleste danskere. Vælg derfor en Clever-ladeboks med varsomhed. Læs mere om, hvorvidt Clever kan svare sig.

Spar 24.000 kr. på leasing af Renault 4 E-Tech Electric

De officielle Renault-forhandlere tager en temmelig høj pris for Renault 4 E-Tech Electric sammenlignet med den uafhængige bilforhandler BMC Leasing, som har købt selvsamme Renault 4 E-Tech Electric fra de danske forhandlere.

Her kan du privatlease den billigste Renault 4 E-Tech Electric med 52 kWh batteri og Evolution-udstyrspakken for kun 98.962 kr. over 36 måneder. Det er hele 23.853 kr. billigere end leasingtilbuddet hos Renault-forhandlerne. Det er tilmed med 15.000 km om året.

Se også: Alle elbiler fra Renault

Renault 4 E-Tech: Den praktiske storebror til Renault 5

Renault 4 E-Tech Electric er en moderne og charmerende elektrisk SUV, der formår at bygge bro mellem fortidens nostalgi og fremtidens elbilteknologi. Selvom den deler meget af teknikken med den populære Renault 5 E-Tech Electric, er den vokset markant. Med en længere akselafstand og højere taglinje fungerer den som en praktisk familiebil, der gør hverdagen lettere uden at miste sin karakteristiske personlighed.

Det mest imponerende ved bilen er dens alsidighed. Bagagerummet rummer 420 liter, og den lave læssekant gør det nemt at håndtere tunge genstande. Som en lille genistreg kan passagersædet foldes helt fladt, så man kan transportere genstande på over to meter. Sammen med en trækvægt på 750 kg gør det den til en af de mest praktiske elbiler i sin størrelse.

Indvendigt kombineres det anmelderroste Google-baserede infotainmentsystem med velfungerende stemmestyring og fysiske knapper til de vigtigste funktioner som klimaanlægget, hvilket øger brugervenligheden markant. Bag rattet leverer bilen en køreoplevelse med fokus på komfort og lethed, der føles solid og tryg på både landevejen og i snævre bygader.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Bedste alternativer til Renault 4 E-Tech Electric

Der findes mange andre bedre leasingtilbud end dem på Renault 4 E-Tech Electric. For eksempel:

Ford Explorer

  • Udbetaling: 49.995 kr.
  • Ydelse: 1.995 kr./md.
  • Samlede omkostninger efter 36 mdr.: 122.595 kr.
  • Leasingomkostninger ift. bilens nypris: 42 %

Læs mere om privatleasing af Ford Explorer

Ford Capri

  • Udbetaling: 49.995 kr.
  • Ydelse: 2.495 kr./md.
  • Samlede omkostninger efter 36 mdr.: 140.595 kr.
  • Leasingomkostninger ift. bilens nypris: 45 %

Læs mere om privatleasing af Ford Capri

Hyundai Kona Electric

  • Udbetaling: 49.995 kr.
  • Ydelse: 1.495 kr./md.
  • Samlede omkostninger efter 36 mdr.: 104.595 kr.
  • Leasingomkostninger ift. bilens nypris: 44 %

Læs mere om privatleasing af Hyundai Kona Electric

Mere om privatleasing

Vil du vide mere om privatleasing? Bliv klogere i vores guide til privatleasing om, hvad det er, og om det er billigere end at købe en bil.

Læs også mere om de bedste leasingtilbud og bliv klogere på aflevering af leasingbil.

Vi anbefaler:
Se alle SUV’er i Danmark
De billigste elbiler i Danmark