Renault Scenic E-Tech Electric: Se dansk pris
Renault er ganske snart klar med deres næste elbil, Scenic E-Tech Electric, der er en familievenlig crossover i mellemklassen. Se danske priser og specifikationer på Renault Scenic E-Tech Electric.
Se også: Priser, specifikationer og bedømmelse på elbiler
Renault Scenic E-Tech Electric koster fra 309.990 kroner
Renault Scenic E-Tech Electric har en dansk pris fra 309.990 kroner.
Renaults nye familieelbil kan købes i batteristørrelser:
- 60 kWh med en rækkevidde på 420 kilometer. Med Evolution-udstyrspakken koster den 309.990 kroner, mens Techno-udstyrspakken koster 329.990 kroner.
- 87 kWh med en rækkevidde på 625 kilometer. Techno-udstyrspakken koster 364.990 kroner, mens Iconic-udstyrspakken koster 384.990 kroner.
Se også: Priser, tilbud og leasing af Renault Scenic Electric
Privatleasing af Renault Scenic Electric
Renault har endnu ikke afsløret leasingpriser på den nye elektriske Scenic. Vi opdaterer artiklen, når priserne er tilgængelige.
Der er flere fordele ved at lease en elbil, da man ikke skal bekymre sig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi, service og mere. Læs mere om fordelene her.
Se også: De bedste bybiler og familiebiler i Danmark
Masser af udstyr i basismodellen
Scenic Electric vil i stil med Megane Electric være tilgængelig i tre varianter: Evolution, Iconic og Techno.
Basismodellen, Scenic Electric Evolution, ser dog ganske veludstyret ud. Her får man for eksempel alt i sikkerhedsudstyr, adaptiv fartpilot, parkeringssensor for og bag, varmepumpe, mobilopkobling i 4 år, 9 tommer infotainmentskærm, Arkamys Classic lydanlæg med 6 højtalere, 2-zonet klimaanlæg, varme i forsæder og rat, LED-lygter og meget mere.
Opgraderer man til Techno får man blandt andet 12 tommer infotainmentskærm med Googles tjenester, elektrisk bagklap og trådløs mobilopladning.
Topmodellen er Iconic, der kun kommer med 87 kWh batteri og elektrisk motor med 220 hk. Her
får man 20 tommer alufælge, contextual adaptiv fartpilot, el-justerbare forsæder med massage og Harman Kardon lydanlæg med 8 højtalere og subwoofer.
Kort om Renault Scenic E-Tech Electric
Den nye Renault Scenic E-Tech Electric er en prisfornuftig familie-SUV i mellemklassen med 5 siddepladser, der byder på en rummelig kabine, et nydeligt og praktisk design og et af markedets bedste infotainmentsystemer.
Den har en længde på 4.470 mm, en bredde på 1.864 mm og en højde på 1.571 mm. Der er et bagagerum på der 545 liter, der kan udvides til 1.670 liter.
Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025
Scenic Electric har som sagt en rækkevidde på op til 625 kilometer fra et 87 kWh batteri. Den fås også med et mindre 60 kWh batteri med en rækkevidde på 420 kilometer.
Basismodellen yder med én elektrisk motor 125 kW (170 hk) på forhjulene, mens den anden variant har en lidt stærkere motor med 160 kW (220 hk).
Varianten med det lille batteri tilbyder 22 kW AC-opladning og 130 kW DC-opladning. Med det store batteri får man 22 kW AC-opladning og 150 kW DC-opladning.
I den store infotainmentsystemet er der Googles Android Automotive, hvor man finder Google Maps, Google Assistent og mange andre tjenester samt Googles appbutik.
Se også: Test og anmeldelse af nye elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste og billigste forsikring til elbil hos If