Vildt prisfald på Renault Megane og Scenic E-Tech gøres permanent
Renault sænkede i starten af november prisen på hatchbacken Megane E-Tech Electric med op til 30.000 kr. og SUV’en Scenic E-Tech Electric med op til 50.000 kr. Det gjaldt dog kun for lagermodeller, og der var tale om et midlertidigt tilbud, der kun gjaldt frem til årsskiftet eller så længe de var på lager.
Nu har RN Danmark, som står for importen af Renault-elbiler i Danmark, dog valgt at gøre det ellers midlertidige tilbud permanent i 2025. Dermed har Renault Megane E-Tech Electric nu en fast pris fra 254.990 kr. og SUV’en Scenic E-Tech Electric en fast pris fra 269.990 kr.
Den helt store forskel er, at du nu også kan konfigurere og bestille et fabriksnyt eksemplar af Megane E-Tech Electric eller Scenic E-Tech Electric til de meget skarpe priser. Dermed er du ikke længere begrænset til de kombinationer af farver, batteristørrelse og udstyr, som var på lager og klar til omgående levering rundt omkring hos Renault-forhandlerne.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
2025-priser på Renault Megane E-Tech Electric
Se de faste lave priser på Renault Megane E-Tech Electric i 2025:
Batteri | Motor | Udstyrsvariant | Ny pris |
60 kWh | 220 hk | Techno | 254.990 kr. |
Iconic | 274.990 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault Megane E-Tech Electric
2025-priser på Renault Scenic E-Tech Electric
Se de faste lave priser på Renault Scenic E-Tech Electric i 2025:
Batteri | Motor | Udstyrsvariant | Ny pris |
60 kWh | 170 hk | Evolution | 269.990 kr. |
Techno | 289.990 kr. | ||
87 kWh | 220 hk | Techno | 314.990 kr. |
Esprit Alpine | 324.990 kr. | ||
Iconic | 334.990 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault Scenic E-Tech Electric
Alternativer til Renault Megane E-Tech Electric
Renault Megane E-Tech Electric er en hatchback i bybilklassen, der scorer 80/100 (virkelig god) i test. Der er andre gode små familiebiler som alternativer, herunder:
- Kia EV3 til 269.900 kr., som har fået bedømmelsen 81/100 (virkelig god) i test
- Volvo EX30 til 274.100 kr., som har fået bedømmelsen 80/100 (virkelig god) i test
- BYD Dolphin til 234.995 kr., som har fået bedømmelsen 79/100 (god) i test
Se også: Sammenlign priser og specifikationer på alle elbiler i bybilklassen
Alternativer til Renault Scenic E-Tech Electric
Renault Scenic E-Tech Electric er en stor og rummelig SUV i mellemklassen, som har fået bedømmelsen 83/100 (virkelig god) i test. Der er mange andre gode SUV’er i mellemklassen til under 300.000 kr., som er oplagte familiebiler, herunder:
- Hyundai Ioniq 5 til 289.995 kr., som har fået bedømmelsen 85/100 (fremragende) i test
- Škoda Elroq til 249.995 kr., som har fået bedømmelsen 82/100 (virkelig god) i test
- Nissan Ariya til 264.900 kr., som har fået bedømmelsen 80/100 (virkelig god) i test
Se også: Sammenlign priser og specifikationer på alle SUV’er
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark