Endelig: Skoda ruller nye funktioner ud til din elbil
Skoda har netop løftet sløret for en række nye digitale tjenester, der opgraderer oplevelsen i elbilerne Elroq og Enyaq.
Ved at integrere populære apps direkte i bilens system bliver både Enyaq og Elroq nu mere underholdende end nogensinde før.
Se også: Disse elbiler er på vej i 2026, 2027 og 2028
Stor underholdningspakke til Skodas elbiler
Ejere af Skoda Elroq og Enyaq med softwareversion ME4 eller højere har nu adgang til en helt ny verden af digitalt indhold.
Den mest efterspurgte tilføjelse er uden tvivl den indbyggede Spotify-app. Tidligere har ejerne været tvunget til at bruge telefonen via Bluetooth eller Android Auto og Apple CarPlay, men med den nye native app kører musikken direkte over bilens eget dataabonnement. Det betyder ikke bare bedre lydkvalitet, men også øget brugervenlighed.
Se også: De mest ventede elbiler i 2026

Parringen sker lynhurtigt via en QR-kode, så du straks har adgang til alle dine playlister og podcasts.
Sideløbende introducerer mærket Skoda Play, som bringer videostreaming ind i kabinen. Her kan passagerer eller føreren under ladestop følge med i nyheder og indhold fra store udbydere som BBC, CNN og NASA. Vi forventer, at der også er andre streamingtjenester på vej til Skoda’erne i en nær fremtid.
Se også: Denne elbil har bedste infotainmentsystem
Din Skoda bliver en spillekonsol
Den måske mest innovative nyhed er integrationen af Air Console. Denne platform forvandler bogstaveligt talt bilen til en spillekonsol, hvor din smartphone fungerer som controller.
Der er allerede omkring 15 forskellige spil tilgængelige ved lanceringen, herunder en eksklusiv udgave af det klassiske Tetris.
Det smarte ved systemet er, at flere personer i bilen kan spille sammen samtidig ved blot at scanne en kode på skærmen med deres telefoner.
Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet

For at sikre sikkerheden fungerer Air Console og de øvrige video-apps naturligvis kun, når bilen holder stille og er parkeret.
Skoda tager software mere seriøst
Med denne markante opdatering viser Skoda, at de endelig er begyndt at tage softwareoplevelsen i bilerne seriøst og nu for alvor følger i fodsporene på de største tech-giganter i branchen.
Selvom de nye apps er et stort skridt fremad, er der dog stadig langt op til konkurrenter som Tesla, Xpeng og Nio, der fortsat regnes som de absolut stærkeste spillere på markedet, når det gælder den mest gennemførte og flydende softwareoplevelse.
Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil
Disse elbiler er bedst til prisen