Første kig inde i Skodas elektriske stationcar
Skoda viser første billede af ”det fuldstændig redesignede interiør” i Skoda Vision 0 – en ny konceptbil, der vises frem i starten af september, og som menes at blive til en Skoda Octavia-stationcar som elbil i 2017.
Her er alt, hvad vi ved om interiøret i Skoda Vision 0, som skal lokke danskerne væk fra de populære SUV’er.
Se også alternativer til den kommende elektriske Skoda Octavia.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Skoda Octavia Combi
3D-printede nakkestøtter og minimalistisk design
Skoda har offentliggjort et enkelt foto og en kort video, der teaser for interiøret i konceptbilen.
Konceptbilen anvender samme Modern Solid-designsprog som i den nye Enyaq og Elroq. Fokus er på rummelighed, brugervenlighed og materialer baseret på cirkulær økonomi, hvor affaldsprodukter ses som en ressource.
Det minimalistiske layout med rene linjer og enkle former skal ifølge Skoda skabe ro og tryghed i kabinen. Samtidig giver smarte pladsløsninger og intuitive betjeninger en mere behagelig køreoplevelse. Blandt detaljerne er 3D-printede nakkestøtter med en let og åben konstruktion, der øger komforten for både fører og passager.
I videoen ses også en infotainmentskærm, der i størrelse og placering ligner den, vi kender fra Elroq og den nye Enyaq. Dertil ses også noget, der kan ligne en lang og ikke så høj skærm, der går hele vejen på tværs af instrumentbrættet ved forruden ligesom i Xiaomi YU7. Det kan også være noget helt andet – for eksempel en højtalerenhed.
Vi bliver meget klogere på, hvilken retning Skoda går med konceptbilen, når den bliver afsløret i starten af september i forbindelse med IAA-biludstillingen i München fra 9. til 12. september.
Skoda Octavia, som konceptbilen munder ud i, ventes først at komme i 2027. Den vil formentlig være baseret på samme teknologi og platform som Volkswagen ID.7 Tourer.
Skoda vil udfordre SUV-trenden med elektrisk stationcar
Hvis Skoda lykkes med at overføre det design og nogle af de nyheder, som konceptbilen kommer med, er der meget at glæde sig til. Skoda har gennem årene haft mange succesfulde stationcars på markedet (Octavia Combi, Superb Combi og Fabia Combi), og vi forventer, at den elektriske Octavia Combi som elbil bliver en lige så stor succes.
I 2027, hvor den ventes lanceret, er markedet for elbiler endnu større end i dag, og dermed vil en stationcar som denne formentlig også kunne sælge ganske flot, selv om danskerne i høj grad foretrækker SUV’er. Skoda vil bringe en endnu billigere stationcar på markedet – formentlig til en pris tættere på de 300.000 kr. end de lidt over 400.000 kr., som Volkswagen ID. 7 Tourer i dag koster.
En elektrisk Skoda Octavia Combi har med andre ord en berettigelse på elbilmarkedet – og vi ser frem til at vide mere om den i den kommende tid.
Se også: Alle elbiler fra Skoda
Bedste alternativer til elektrisk Skoda Octavia
Der findes allerede enkelte stationcars på el, som vil være oplagte alternativer til den kommende elektriske Skoda Octavia – for eksempel stationcars som:
- Volkswagen ID.7 Tourer: Pris fra 409.995 kr.
- Mercedes-Benz CLA Shooting Brake: Forventet pris på 440.000 kr. Bedømmelse: 78/100 (god)
Sammenlign priser på specifikationer på alle elektriske stationcars.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Kommende elbiler fra Skoda og andre bilmærker
Hvilke elbiler er Bedst i Test?