Skoda viser første billeder af ny 7-personers SUV

Skoda har netop afsløret de første billeder af mærkets næste elbil: en stor, rummelig SUV med plads til 7 personer.

Skoda viser første billeder af ny 7-personers SUV

Skoda er på vej med en ny elbil: en 7-personers SUV baseret på Skodas Vision 7S-koncept fra 2022.

Vi ved endnu ikke, hvad elbilen kommer til at hedde, men for første gang har Skoda offentliggjort en kort video, der viser dele af eksteriøret. Det skete i forbindelse med præsentationen af Skodas årsregnskab for 2024.

Se billederne i galleriet nedenfor:

Se også: Rygter, billeder og specifikationer på Skoda Space (Vision 7S)

Stor SUV med plads til 7 personer

Vi har endnu ikke set billeder af SUV’en i fuld figur, men umiddelbart ligner silhuetten noget, der minder en del om de eksisterende SUV’er, Enyaq og Elroq – formentlig blot længere og højere.

I Skodas kommende 7-personers SUV anvender den tjekkiske bilproducent igen sit nye Modern Solid-designsprog. Fronten ligner i grove træk det, vi kender fra den nye Enyaq og Elroq: altså LED-forlygter med en lysstribe eller LED-bånd, som dog er ekstraudstyr.

Det kalder Skoda for Tech-Deck Face. Der er dog kommet helt nyt lygtedesign med en tynd LED-stribe som en del af hver forlygte, og som fortsætter ned som en lodret stribe.

Bagpå er der også helt nye lygtedesign. Baglygterne består af tynde LED-lygter, der på samme måde som forlygterne bevæger sig nedad.

Der russiske medie Kolesa.ru har tidligere lavet renderinger af, hvordan SUV’en kan komme til at se ud, og de stemmer meget godt overens med de billeder, Skoda har teaset for i dag.

Se også: Alle elbiler fra Skoda

Alternativer til 7-personers SUV fra Skoda

Skodas 7-personers SUV bliver en stor familiebil, som skal konkurrere med andre SUV’er med plads til 7 personer. Blandt de bedste alternativer er store SUV’er som Peugeot e-5008, Tesla Model Y (kommer snart igen som 7-personers), Kia EV9, BYD Tang, Hongqi E-HS9 og Volvo EX90.

Vi anbefaler:
Se alle elektriske SUV’er
Alle 7-personers elbiler i Danmark
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?