Tesla var et “wake-up call” for bilindustrien

Tesla bliver rost og kaldt et nødvendigt "wake-up call" for en sløv bilindustri af Ferrari. Producenten af superbiler ser dog ikke Tesla som konkurrent.

Tesla var et “wake-up call” for bilindustrien

Benedetto Vigna, der er administrerende direktør for Ferrari, er ikke bleg for at rose den amerikanske elbilproducent Tesla for deres bidrag til bilindustrien. Havde det ikke været for Tesla, var udviklingen sket i samme langsomme tempo, mener superbil-direktøren.

Se også: Test af elbiler

Tesla satte skub i en sovende bilindustri

Før Tesla skete “tingene skete for langsomt”, siger Benedetto Vigna, direktør for Ferrari, i et interview for nylig. Vigna roser Tesla for at sætte skub i udviklingen.

Ferrari og Tesla har dog ikke meget til fælles ud over det faktum, at de producerer hurtige biler – dog på hver deres måde og med forskelligt fokus.

I et interview komplimenterede Vigna Tesla og sagde, at de har har fremskyndet forandring og udvikling i en bilindustri, der er domineret af forbrændingsmotoren. På spørgsmålet om, hvad Ferrari har lært af Tesla, sagde direktøren, at det store bidrag, som Tesla har ydet til bilindustrien, var at være “et wake-up call”.

“Ting plejede at ske for langsomt. Tesla rystede industrien og fremskyndede processer og beslutninger. De var hurtigere og mere agile,” sagde Benedetto Vigna.

Ferraris administrerende direktør Benedetto Vigna er ikke bleg for at indrømme, at det italienske firma, der blev grundlagt i 1939, faktisk har meget at lære af det 20 år gamle elbil-startup.

Ferrari
SF90 Stradale er den første elektriske bil fra Ferrari.

Ferrari på vej med deres første elbil

Vigna ser dog ikke Tesla som en konkurrent til Ferrari. Ferrari har endnu ikke en fuldelektrisk, men har planer om ar afsløre den første model i 2025, før den kommer på markedet i 2026.

Ferrari-direktøren bemærkede, at elektrificering er en ny måde for Ferrari at give sine kunder en unik køreoplevelse på, og tilføjede, at virksomhedens elektriske drivlinjer vil give kunderne “den samme spænding som forbrændingsmotorer”. Ifølge Vigna er nøglen “hvordan man kan få den bedste følelse ud af brugen af denne teknologi og give kunderne noget unikt.”

Ferrari har lovet at få elbiler skal udgøre 40 procent af deres salg inden 2030.

Se også: Find bedste forsikring til elbiler