Tesla Cybertruck spottet med kæmpe vinduesvisker og sidespejle

Tesla Cybertruck blev oprindeligt fremvist uden sidespejle og vinduesviskere, men Elon Musk har nu måttet indgå nogle kompromiser for at få bilen køreklar inden længe.

Tesla Cybertruck spottet med kæmpe vinduesvisker og sidespejle

Da Elon Musk viste Tesla Cybertruck frem i november 2019, var det med et noget utraditionelt design inspireret af Wet Nelly fra The Spy Who Loved Me. Bløde former og linjer fra de hidtidige Tesla-modeller var erstattet med et nærmest trekantet karosseri set fra siden. Det særlige design skyldes også, at prototypen hverken havde sidespejle eller vinduesviskere.

Hvad angår vinduesviskerne, har Elon Musk planer om at implementere kameraer som sidespejle. Og i forhold til vinduesviskerne har en patentansøgning tidligere vist, at Tesla pønser på at lave elektromagnetiske vinduesviskere, der flytter en klods horisontalt over hele forrudens længde.

Efterhånden som lanceringen af Tesla Cybertruck nærmer sig, viser det sig dog, at Tesla må indgå flere kompromisser for at gøre den specielle truck egnet til godkendelse.

Læs også: Første indtryk af den imponerende brugerflade i Tesla Cybertruck

Gigantisk vinduesvisker og sidespejle, der kan afmonteres

En af kompromiserne er en stor vinduesvisker placeret langs bilens venstre A-stolpe. Det fremgår af en dronevideo, som en YouTube-bruger har optaget, da Tesla tidligere på måneden testede Cybertruck på en lukket bane ved Teslas fabrik i Fremont, Californien.

En bruger på Twitter var hurtig til at bemærke den noget iøjnefaldende vinduesvisker og sidespejlene, som ikke var en del af den oprindelige præsentation.

”De sidespejle skal væk. Og det er en komisk stor vinduesvisker. Er dette det endelige design?,” spørger personen. Og ikke lang tid efter kom Elon Musk med en forklaring.

”Producenterne skal ifølge loven levere biler med sidespejle, men ejerne har lov til at ændre deres biler. Viskeren er den, der bekymrer mig mest. Der er ingen nem løsning. Det ville være ideelt med en udfoldelig visker, der kan gemmes i det forreste bagagerum, men det ville være kompliceret,” lyder det fra Elon Musk.

Om viskeren er det færdige design, svarede Elon Musk ikke på. Men i et andet tweet forklarer han, at sidespejlene er designet, så kunderne nemt kan afmontere dem, da det ifølge Musk er tilladt – i hvert fald i USA. Medmindre et godt alternativ er klar til lanceringen, for eksempel kameraer som sidespejle, frarådes det dog at køre uden sidespejle.

Kommer ikke til Europa

Elon Musk vil give en opdatering på firmaets køreplan ved offentliggørelsen af Teslas næste regnskab i januar. Hvis den foreløbige plan holder, ventes Cybertruck at gå i produktion i løbet af 2022.

Cybertruck er blevet kritiseret af blandt andet Euro NCAP for at være farligt for bløde trafikanter, og den vurderes ikke at kunne blive godkendt til kørsel i EU. Musk har dog allerede besluttet, at bilen ikke kommer til Europa, men har luftet muligheden for at lancere en europæisk udgave af Cybertruck.

Læs også: Nyheder om elbiler og opkoblede biler

Seneste nyt om Elon musk

Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 20/8/2021 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med tematikken Tesla klar med humanoid robot næste år – Tesla Bot – Historien finder du her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.