Tesla-mekanikere: Sådan snyder Tesla kunderne
Tesla skal angiveligt have givet deres kunder skylden for fejl på bilerne og nægtet at betale for reparationer, som de vidste skyldes defekte dele.
Se også: Se bedømmelse, test og sikkerhed for nyeste elbiler
Tesla snød ejerne i flere år
“Hjul, der falder af i høj fart. Affjedring, der kollapser på nye køretøjer. Aksler, der knækker under acceleration. Titusindvis af kunder fortalte Tesla om en lang række fejl i dele på biler med lavt kilometertal. Bilproducenten forsøgte at give førerne skylden for “misbrug” af bilen,” står der i rapporten fra Reuters.
En undersøgelse fra Reuters kommer med afslørende informationer om Tesla, som skulle have givet kunderne skylden for fejl, som de allerede kendte til. Reuters har interviewet 20 kunder hos Tesla samt 9 tidligere Tesla-medarbejdere. Her fandt de ud af, at fejlene går mindst syv år tilbage og spænder over hele Teslas sortiment.
Se også: Disse familie-elbiler er bedst i test
Et eksempel er Shreyansh Jains, der i 2023 fik leveret en Tesla Model Y. Dagen efter levering gik det højre hjulophæng i stykker under et langsomt sving.
Jain tog herefter kontakt til Tesla med forventningen om, at Tesla ville betale regningen – en regning, der endte på mere end 95.000 kroner. Tesla fortalte den nye ejer, at fejlen skyldes “tidligere skader” på hjulophænget og nægtede at dække reparationerne.
Undersøgelsen viser, at titusinder af Tesla-ejere fik skylden for hyppige fejl på flere dele og hævdede, at de misbrugte bilerne, ifølge interviews foretaget af Reuters med tidligere servicechefer, virksomhedsregistre og et Tesla-brev fra 2020 til U.S. National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).
Dertil var der nogle tilfælde, hvor Tesla opkrævede kunder med biler der var uden for garanti, for at udskifte dele, som Teslas ingeniører internt havde kaldt fejlbehæftede, eller som de vidste havde høje fejlrater.
Ignorerede beskeder fra mekanikere
I undersøgelsen er der interviewet tidligere mekanikere hos Tesla som berettede, at bilproducenten kendte til fejl på styretøj, hjulophæng, affjedring, bremser og mere, men valgte ikke at reagere på dem på trods af mekanikernes råd.
Se også: Elbiler, der er bedst til prisen
Alvorlige fejl på Teslaer er ikke ny viden
Mens Tesla udsendte tilbagekaldelser i Kina på grund af fejl på bilerne, undgik de at gøre det samme i USA og Europa, selvom disse biler havde samme fejl.
Problemer med affjedring og styring er et velkendt problem i Teslaer, som har været diskuteret i flere år. Senest viste en rapport fra tyske Technischer Überwachungsverein (TÜV), at der blev fundet alvorlige fejl i 14,7 procent af alle Tesla Model 3.
Dog tilføjer undersøgelsen fra Reuters informationer om, hvordan Tesla håndterede det internt. Tesla kendte ifølge rapporten bedre til omfanget af fejlene, end de har oplyst til forbrugere og sikkerhedsmyndigheder.
Hverken Tesla eller administrerende direktør Elon Musk har ønsket at svare på spørgsmål til undersøgelsen fra Reuters.
Vi anbefaler:
Alle nye elbiler i Danmark i 2023, 2024 og 2025
Sammenlign priser på elbiler
Guide til valg af ladeboks og udbyder