Tesla tilbagekalder over 1,1 millioner biler i Kina
Den seneste store tilbagekaldelse fra Tesla dækker stort set alle solgte biler i Kina.
Det er de kinesiske myndigheder, der har krævet en tilbagekaldelse af over 1,1 millioner Tesla-biler, hvilket er næsten alle de biler, Tesla har solgt i landet.
Se også: Bedste bilforsikring til elbiler
Fejl i det regenerative bremsesystem
Problemet skulle være en fejl i det regenerative bremsesystem. Idet førerne ikke kan justere intensiteten i den regenerative bremse eller få advarsler med et vedvarende tryk på speederen, mener embedsmændene, at der er risiko for, at førerne kan bruge pedalerne forkert og derved komme ud for en ulykke.
Godt nok kaldes det for en tilbagekaldelse, men der er angiveligt “kun” tale om en softwareopdatering. Bilproducenten skal ordne problemet via en opdatering af bilens softwar, der både justerer standardniveauet på den regenerative bremse og lader føreren selv tilpasse systemets styrke.
Desuden får de bilister, der trykker længe på speederen, en advarsel. Tilbagekaldelsen gælder Model 3 og Model Y-biler, der er produceret i Kina i tidsrummet mellem januar 2019 og april i år, same visse importerede Model 3, Model S og Model X.
Se også: Anmeldelser af elbiler
Tesla har længe haft problemer med bremser og speeder
Tesla har nedlagt sit PR-team og har ikke kommenteret tilbagekaldelsen. Bloomberg peger på, at de kinesiske Tesla-ejere flere gange har klaget over problemer med speeder og bremser.
En ejer benyttede bilshowet i Shanghai i 2021 til at gøre opmærksom på en alvorlig ulykke, hvor hendes far næsten døde på grund af fejlen i bremsesystemet. Tesla undskyldte. men anerkendte ikke problemet og henviste i stedet til den fart, manden kørte med inden kollisionen.
Som det ofte er tilfældet med Teslas tilbagekaldelser, sætter opdateringen ikke kæppe i hjulet på selskabets forretninger på den korte bane.
Se også: Leasing af elbiler
Kina er vigtigt marked for Tesla
Men det ser ikke godt ud med endnu en tilbagekaldelse for selskabet, der allerede har måtte kalde store mængder biler tilbage flere gange de seneste år.
Det gælder blandt andet 80.000 i Kina sidste efterår på grund af problemer med software og sikkerhedsbælterne. Tesla er meget afhængige af Kina for at tjene penge. Det skyldes den store Gigafactory i Shanghai, der hvert år producerer mere end halvdelen af Teslas biler.
Tesla har ikke råd til at skræmme hverken kunder eller embedsmænd.