Tesla vender salgsnedgang – øger salget i 3. kvartal
Tesla har offentliggjort salgstal for 3. kvartal 2024. Efter at have oplevet faldende salgstal i årets første to kvartaler har Tesla nu øget salget af elbiler.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Fremgang hos Tesla
Forventningen var 463.000 biler og det blev altså i årets tredje kvartal til 462.890 elbiler hos Tesla. Det er 27.832 flere elbiler eller 6,4 procent mere end i 3. kvartal 2023.
Tesla kæmper med hård konkurrence i Kina fra kinesiske bilproducenter som BYD, SAIC og Xpeng. Nylige prisnedsættelser har også presset fortjenstmargenerne i takt med, at konkurrencen intensiveres. På trods af det har Tesla altså vendt tilbagegang til fremgang i seneste kvartal.
Hele 439.975 af de leverede 463.000 elbiler var Tesla billigste modeller, Model 3 og Model Y.
2024 bød eller på en hård start for Tesla, der i både første og andet kvartal gik tilbage. I første kvartal blev der leveret sammenlagt 386.810 elbiler, hvilket var en tilgangen i leveringerne på 9 procent sammenlignet med året forinden. I andet kvartal leverede Tesla 443.956 elbiler, som var 5 procent færre end i 2023.
Selv om Tesla nu har vendt tilbagegangen til fremgang, faldt selskabets aktier med 5 procent efter offentliggørelsen. Det sker, efter aktien har været på en vild tur gennem 2024 og er steget med cirka 72 procent fra det laveste niveau i april.
Se også: Priser og leasing af Tesla Model Y
Robotaxi-event kan blive afgørende
Tesla har holdt udviklingen af nye elbilmodeller tilbage og har i stedet satset på en såkaldt Robotaxi-tjeneste.
Tesla Robotaxi er førerløse taxaer, som kan køre stort set hvor som helst og under alle forhold. Ifølge Elon Musk er Tesla meget tæt på at perfektionere sådanne køretøjer og vil nemt kunne få myndighedernes godkendelse til at sende dem ud på vejene.
Dertil er det meningen, at ejere at en Tesla vil kunne blive en del af flåden af Robotaxier, og vil kunne tjene penge, når de ikke selv bruger bilen, ved at lade virksomheden bruge den som robotaxi.
Eksperter sår dog tvivl om hele Robotaxi-projektet, som Elon Musk løfter sløret for den 10. oktober.
Det kan ende med at blive skæbnesvangert for Tesla, hvis Robotaxi-projektet ender med ikke at imponere. Uden nye elbiler at fremvise står Tesla svagere og svagere overfor konkurrenterne.