Teslas “fuldt selvkørende egenskaber” forlader snart betastadiet

Teslas arbejder i øjeblikket på version 12 af deres omtalte selvkørende teknologi (FSD), som betyder, at det ikke længere vil være en beta software.

Teslas “fuldt selvkørende egenskaber” forlader snart betastadiet

Teslas Full Self-Driving (FSD), eller Fuldt selvkørende egenskaber, der er et tilkøb til mærkets biler, gøres klar til at forlade betastadiet.

Se også: Hvor god er Teslas selvkørende teknologi?

Snart er Tesla Full Self-Driving ikke længere beta

Når man snakker om selvkørende teknologi, kan man ikke undgå at snakke om Teslas FSD. Tesla Full Self-Driving er den mest omtalte selvkørende teknologi, på godt og ondt.

Der har været utallige historier om Full Self-Driving, hvor det har været tæt på at gå galt og hvor det er gået galt. Historier om folk der har siddet på bagsædet og ladet Teslaen kører og mange mange andre.

Men først skal vi måske lidt kort forklare hvad FSD egentlig er. Teslas Full Self-Driving er en teknologi der gør bilen “selvkørende”. Det betyder ikke, at den er 100 procent selvkørende, men blot at den selv styrer, bremser, accelerer, tager sving, skifter vejbane, parkerer og den slags.

Læs også: Ny Tesla Model 3 er mere end bare et facelift

Bilen finder selv frem

Man taster en adresse ind i bilens infotaintmentskærm og bilen vil – i teorien – selv finde frem. Det er dog ikke altid, at det lykkes.

Med tiden er teknologien blevet bedre. Tesla indhenter data fra bilerne rundt på vejene og forsøger derefter at forbedre FSD.

Angiveligt er Teslas selvkørende teknologi så god nu, at den ikke længere skal være en beta. I hvert fald har den administrerende direktør i Tesla, Elon Musk, sagt, at FSD i version 12 ikke længere vil være en beta. Lige nu er FSD i version 11.

Hvor stor en betydning og forbedring version 12 har ved vi ikke endnu. Der har dog på de seneste været en del snak om, at FSD med seneste version er blevet en hel del bedre.

Læs også: Bliv guidet til den rigtig elbilforsikring

Fuldt selvkørende egenskaber er et tilkøb

Alle biler fra Tesla er udstyret med den teknologi, som gør “Fuldt selvkørende egenskaber” muligt. Men det er som standard ikke aktiveret, hvilket er et tilkøb – og et ganske dyrt et.

“Fuldt selvkørende egenskaber” koster nemlig 58.300 kroner til Model 3, Model Y, Model S og Model X.

Se også: Sammenlign specifikationer på elbiler