Ny Tesla Model 3 er mere end bare et facelift

Når den nye Tesla Model 3 vises frem er det ikke kun være med små ændringer og forbedringer. Ny Model 3 forventes lanceret snart.

Ny Tesla Model 3 er mere end bare et facelift

Der er store forventninger til den kommende Tesla Model 3, der ser ud til at blive meget mere end blot et facelift. Den nye model vil angiveligt byde på nyt design, bedre rækkevidde, lavere pris og store ændringer i kabinen.

Se også: Sammenlign forskellige typer elbiler

Store forbedringer til ny Model 3

Der har efterhånden været en hel del rygter om den kommende Model 3, der dog også trænger til en opfrisker efterhånden.

Der er tidligere blevet sagt, at den nye Model 3 vil få designændringer både udenpå og indeni. På billedet herover kan man se lidt af det nye design med mindre markante forlygter.

Men der er også blevet snakket om spændende forbedringer med ting som et dedikeret førerdisplay, længere rækkevidde, hurtigere opladning – og ikke mindst en lavere pris.

Tesla har længe forbedret nogle af deres produktionslinjer til den nye Model 3, hvilket er med til at opnå de lavere omkostninger.

Ambientbelysning i kabinen

De nyeste rygter går på, at Tesla (endelig) vil udstyre Model 3 med LED-belysning i kabinen, også kaldet ambientbelysning. Der er ikke flere detaljer om dette endnu.

Nyt forbedret rat med steer by wire

Derudover vil Tesla forsøge sig med Yoke-rattet igen, dog i en væsentlige forbedret version denne gang. Det originale Yoke i Model S blev aldrig en god oplevelse.

Det nye Yoke-rat skulle være forbedret med steer by wire-teknologi. Lidt ligesom i Lexus RZ450e og dens One Grip Motion. Her sendes kommandoer fra rattet elektronisk til hjulene og erstatter dermed den konventionelle mekaniske forbindelse mellem rattet og forakslen via ratstammen.

Se også: Ny Tesla Model 3 får længere rækkevidde og forbedret interiør

Ny Tesla Model 3 lanceres i år

Den nye og forbedrede Model 3 forventes lanceret allerede senere i år, men intet er dog bekræftet endnu. Tesla er godt i gang med at sælge ud af den nuværende Model 3 (også den baghjulstrukne med ekstra lang rækkevidde), så der kan blive plads til en ny 2023-model.

Se også: Få den billigste elbilforsikring hos If