Teslas salg falder igen i februar i hele Skandinavien
Teslas salg i Skandinavien og Frankrig er igen i februar faldet markant med mellem 42-48 procent i Sverige, Norge og Danmark og 26 procent i Frankrig, skriver Reuters.
I Danmark er der i februar måned blevet kun solgt 509 Tesla-elbiler, hvilket er et fald på 53,1 procent sammenlignet med februar 2024, hvor der blev solgt 1.070 eksemplarer. Holder man Teslas vækst op mod hele elbilmarkedet i Danmark, står det klart, at Tesla oplever en helt anden tilbagegang end resten af det danske elbilmarked.
Top 10-listen over de meste solgte elbiler i februar 2025 viser også, at Tesla er blevet henvist til en 5. plads, hvilket er noget uvant for den amerikanske producent. Mest solgte elbil fra Tesla i februar er Model Y, der blev solgt i 387 eksemplarer. Til sammenligning er Volkswagen ID.4 næsten solgt i dobbelt så mange eksemplarer og er altså ved at blive en ny danskerdarling.
Elon Musk og ny Model Y påvirker salget
Salgsnedturen for Tesla sker, efter Teslas administrerende direktør Elon Musks kontroversielle politiske engagement, som har fået flere til enten at boykotte Tesla eller at tage afstand fra mærket.
Det sker også samtidig med, at Tesla netop er begyndt at levere en opdateret udgave af SUV’en Model Y, som også kan have påvirket producentens samlede salg.
Tesla, som i mange år har været markedsleder i store dele af verden, er nu bagud i forhold til især Volkswagen.
I Norge er Teslas markedsandel faldet fra 20 procent i 2023 til 8,8 procent i begyndelsen af 2025, og her i Danmark søger folk i stigende grad alternativer med henvisning til politiske bekymringer, skriver Reuters.
Se også: Se alle elbiler fra Tesla
Perspektivering
Vil du se mange flere salgstal for elbiler i Danmark? Så læs meget mere på Mobilsidens statistikside, som vi hver måned opdaterer med de nyeste tal over de mest populære elbilmærker og de mest solgte elbiler den seneste måned, det seneste år og gennem tiden.
Du kan også se de nyeste tal for, hvor mange offentlige ladestandere der er til elbiler.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de mest populære elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027