Tesla frister med prisfald: Nye leasingpriser på Model 3 og Y
Nu frister Tesla med prisfald på privatleasing af Model 3 og Model Y, men er der overhovedet tale om gode tilbud? Se de aktuelle priser på leasing af Tesla Model Y og Model 3.
Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark
Tesla Model Y kan leases fra 3.295 kr.
Tesla Model Y er en elektrisk SUV til familien, der har brug for ekstra meget plads. Her får man en stor kabine, masser af udstyr og enormt stor bagageplads.
En Tesla Model Y kan lige nu privatleases fra 3.295 kr. med en udbetaling på 20.000 kr. Til den pris får man en Model Y Baghjulstræk med 534 km rækkevidde.
Tilbuddet svarer til ca. 46,7 procent af nyprisen, som ligger på 299.990 kr. Tommelfingerreglen er, at de samlede leasingomkostninger efter 36 måneder skal ligge under 45 procent af nyprisen på en bil, hvis det skal være en godt tilbud. Det er ikke en dårlig pris på Model Y, men den er heller ikke rigtig god.
Der er inkluderet 10.000 km per år i aftalen, som løber over 36 måneder.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y
Leasing af Tesla Model 3 fra 2.795 kr.
Tesla Model 3 er en sedan og familiebil med lang rækkevidde, fem siddepladser, rummelig kabine, gode køreegenskaber, masser af udstyr og et fornuftigt stort bagagerum.
Man kan nu lease en Model 3 fra 2.795 kr. per måned med en udbetaling på 20.000 kr. Til den pris får man en Model 3 Baghjulstræk med 534 km rækkevidde.
Tilbuddet svarer til ca. 45,3 procent af nyprisen, som ligger på 269.990 kr. Igen siger tommelfingerreglen, at de samlede leasingomkostninger efter 36 måneder skal ligge under 45 procent af nyprisen på en bil, hvis det skal være en godt tilbud. Det er et bedre leasingtilbud end på Model Y, men det er heller ikke et fremragende tilbud.
der er inkluderet 15.000 km per år i aftalen, som løber over 36 måneder.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model 3
Bedste leasingtilbud på elbiler?
Søger du de bedste tilbud på leasing af elbiler lige nu? Få inspiration i vores overblik med bedste aktuelle leasingpriser på elbiler her.
Vi anbefaler:
De 5 bedste elbiler til familien
Test og bedømmelser af nyeste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den