Test af elbiler: Disse kørte længst i vinterkulden
Alle elbiler har en kortere rækkevidde når det er koldt udenfor, men hvilke klarer kulden bedst? Norges Automobil-Forbund (NAF) har testet 31 elbiler og deres rækkevidde i vinterkulden og resultatet er meget interessant. Her kan du se hvilke elbiler der klarede testen i kulden bedst, hvilke der afveg mindst fra deres WLTP-rækkevidde samt hvilke der skuffede mest.
Man kan som ny elbilejer godt blive overrasket over, hvor stor en negativ effekt vinterkulden har på rækkevidden. Det er ikke noget nyt, at de batteridrevne biler har det sværere i kulden – det samme gælder også andre elektroniske dimser og transportmidler, fx smartphones og elcykler.
Der er dog stor forskel på, hvor gode elbilerne er til at modstå kulden. Og netop dette har NAF sat sig for at teste, hvor 31 elbiler er blevet sammenlignet på samme rute. Med batterierne i biler opladt til 100 procent blev bilerne sendt ud på ruten, som består af bykørsel, landeveje og motorvejshastigheder op til 110 km/t. Alle biler krydser mindst ét bjergpas. Bilerne med længste rækkevidde krydser yderligere to bjergpas. Temperaturen i testen svinger mellem 0 og -10 grader.
Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler kørte længst i kulden
Hvor Mercedes’ luksussedan, EQS 580 4matic, er NAFs førende bil på rækkevidde, blev den slået af Tesla Model 3 Long Range i kulden. Mercedes EQS 580 4matic har i mere behagelige temperaturer opnået en WLTP-rækkevidde på 645 kilometer, men når i testen 513 kilometer, hvilket svarer til en afvigelse på 20 procent. På tredjepladsen er det BMW iX xDrive 50, der kører 503 kilometer i vintertesten. På fjerdepladsen er det igen en Tesla, nemlig Model Long Range med 451 kilometer. Femtepladsen går til Volkswagen ID.3 PRO S med 435 kilometer.
Nedenfor er testresultater for alle 31 elbiler.
Bilmodel | WLTP rækkevidde (km) | Rækkevidde vinter (km) | Afvigelse fra WLTP |
---|---|---|---|
Tesla Model 3 LR Dual Motor | 614 | 521 | 15.15% |
Mercedes-Benz EQS 580 4matic | 645 | 513 | 20.47% |
BMW iX xDrive50 | 591 | 503 | 14.89% |
Tesla Model Y LR Dual Motor | 507 | 451 | 11.05% |
Volkswagen ID.3 PRO S | 539 | 435 | 19.29% |
Kia EV6 2WD | 528 | 429 | 18.75% |
Kia EV6 4WD | 484 | 428 | 11.57% |
NIO ES8 LR 7 seats | 500 | 425 | 15.00% |
Volkswagen ID.4 Pro | 485 | 414 | 14.64% |
Hyundai Ioniq 5 2WD | 481 | 408 | 15.18% |
BMW i4 M50 | 497 | 406 | 18.31% |
Skoda Enyaq iV80X | 477 | 403 | 15.51% |
Porsche Taycan 4 Cross Turismo | 456 | 402 | 11.84% |
Polestar 2 LR Single motor | 517 | 400 | 22.63% |
Audi e-tron GT | 463 | 392 | 15.33% |
Xpeng P7 | 470 | 383 | 18.51% |
Audi e-tron Q4 40 | 485 | 380 | 21.65% |
Hyundai Ioniq 5 4WD (19-inch) | 460 | 369 | 19.78% |
BYD Seaweed | 400 | 356 | 11.00% |
Volkswagen ID.4 GTX | 475 | 353 | 25.68% |
Audi e-tron Q4 50 quattro | 459 | 349 | 23.97% |
Skoda Enyaq iV80 | 509 | 347 | 31.83% |
Tesla Model 3 SR | 448 | 346 | 22.77% |
Polestar 2 LR Dual motor | 476 | 340 | 28.57% |
Cupra Born | 395 | 339 | 14.18% |
Volvo C40 Recharge | 437 | 333 | 23.80% |
Mercedes-Benz EQA 250 | 401 | 331 | 17.46% |
BMW iX xDrive40 | 402 | 316 | 21.39% |
Mercedes-Benz EQB 350 4matic | 407 | 315 | 22.60% |
Opel Mokka-e | 338 | 263 | 22.19% |
Peugeot e-2008 | 320 | 228 | 28.75% |
Kilde: Norges Automobil-Forbund
Se også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022
Disse elbiler blev mest påvirket af kulden
Den samlede rækkevidde er interessant, men mere interessant er elbilernes afvigelse fra deres opgivne rækkevidde. En række elbiler (Tesla Model 3, Tesla Model Y, BMW iX xDrive 50, Kia EV6 4WD, NIO ES8, Volkswagen ID.4 Pro, Hyundai Ioniq 5, Skoda Enyaq, Cupra Born, BYD Seaweed) holdt sig på 15 procent og ned til 11 procent fra WLTP-rækkevidden – hvilket må siges at være ganske imponerende.
Andre biler har dog haft meget svært ved at håndtere kulden, hvor afvigelser på hele 25 procent ses(og helt op til 31,8 procent). Her er det for eksempel Volkswagen ID.4 GTX, Polestar 2 Long Range, Peugeot e-2008 samt Skoda Enyaq iV80 der er nummer sjok. Skoda Enyaq iV80 har en WLTP-rækkevidde på 509 kilometer, men nåede i rækkeviddetesten i vinterkulden kun 347 kilometer.
Se også: Nye elbiler, der kommer i 2022