Test, bedømmelse og pris på BYD Sealion 7
Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq… eller skal du vælge BYD Sealion 7, der er den nye udfordrer på det danske marked? Vi gør i denne artikel klar til test af BYD Sealion 7.
Se også: Alle elbiler i Danmark fra BYD
Kort om BYD Sealion 7
Sealion 7 er den seneste elbil fra BYD, der introduceres på det danske marked. Her er der tale om en stor og rummelig SUV til familien, hvor der er fokus på komfort, kvalitet og udstyr til en konkurrencedygtig pris.
Sealion 7 placerer sig dog på markedet, hvor konkurrencen er allerstørst. Kan Sealion 7 gøre sig bemærket blandt det store udvalg af de SUV’er, der er de mest populære i Danmark?
Lad os tage et kig på specifikationerne, så vi kan få et bedre indtryk af søløven fra Kina.
Sealion 7 er en stor bil, der måler 4.830 x 1.925 x 1.620 mm – den er altså større end selv en Tesla Model Y på alle leder og kanter. Akselafstanden er på hele 2.930 mm (2.890 mm i Model Y) og må derfor forventes at være yderst rummelig.
BYD Sealion 7 et batteri på enten 82,5 eller 91,3 kWh, som giver en rækkevidde på mellem 482 og 502 km. En opladning fra 10-80 procent klares på ned til 24 minutter. Der er tale om LFP-batterier, som BYD selv har udviklet og produceret.
Sealion 7 har enten baghjuls- eller firehjulstræk med ydeevne fra 230 kW (313 hk) og op til 390 kW motor (530 hk). Topmodellen når 0-100 km/t på 4,5 sekunder.
Det er udmærkede specifikationer, men hvor Sealion 7 imponerer i forhold til konkurrenterne er på udstyr, materialer og byggekvalitet. I basismodellen, Sealion 7 Comfort, får man for eksempel LED-lygter, panoramaglastag, elektrisk bagklap, 19″ letmetalfælge, køl og varme i forsæder, varme på bagsæder, 2-zonet klimaanlæg, Dynaudio-lydanlæg med 12 højtalere, trådløs opladning af smartphone og meget mere.
Det er dog ikke på prisen, at BYD gerne vil slå konkurrenterne med Sealion 7. BYD Sealion 7 har fået en dansk pris fra 339.995 kr., som er dyrere end de mest populære konkurrenter.
Leasingpriser på BYD Sealion 7 kommer i starten af 2025.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af BYD Sealion 7
Konklusion på test af BYD Sealion 7
Er BYD Sealion 7 det bedste bud på en rummelig familiebil til den lange køretur og med høj komfort til alle? Det kan vi ikke svare på endnu, men den ser efter et kort første kig meget lovende ud. Vi ser frem til at kunne bringe en grundig test af Sealion 7.
Vi er nemlig ikke klar med en test af BYD Sealion 7 endnu, men så snart det er muligt vil siden her blive opdateret med testresultat for den, hvor du vil kunne se dens samlede bedømmelse samt fordele og ulemper ved denne elbil.
Du vil også kunne se en vejledende priser og de mest oplagte alternativer til den.
BYD Sealion 7 forventes lanceret i Danmark til marts 2025, men vil sandsynligvis kunne forudbestilles inden.
Se også: Alle elbiler i Danmark af typen SUV
Alternativer til BYD Sealion 7
Det bliver ikke en let opgave for Sealion 7, der får enorm konkurrence. Blandt alternativerne er der et stort udvalg af SUV’er, som for eksempel Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Nissan Ariya, Kia EV6, Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric, Skoda Enyaq, Xpeng G6 og mange flere.
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark