Test, bedømmelse og pris på Nissan Micra
Den nye Nissan Micra er et godt valg for dig, som søger en lille og prisbillig elbil i god kvalitet og med rækkevidde nok.
Læs om det gode, det dårlige, se bedømmelse og alternativer til Nissan Micra.
Se også: Sammenlign, se priser og bestil testkørsel i elbil
Kort om Nissan Micra
Nissan Micra er en lille elbil af typen hatchback i bybil-klassen – altså blandt de mindste elbiler. Den er også blandt de mere prisbillige med en pris under 200.000 kr.
Nissan Micra er 3.974 mm lang, 1.830 mm bred og 1.499 mm høj, og har en akselafstand på 2.541 mm. Det er nærmest identiske mål med den populære Renault 5, som Micra faktisk er baseret på.
Nissan Micra har en kabine med plads til fem personer og et mindre bagagerum på 326 liter, som kan udvides til 1.106 liter med bagsæderne lagt ned. Den lille elbil har en trækevne på anhængertræk på op til 500 kg.
Rækkevidde, opladning og ydeevne
Nissan Micra kan fås med enten et 40 og 52 kWh, som giver den en rækkevidde på 316 og 415 km. Lynopladning fra 10-80 procent sker på cirka 30 minutter.
Bilen har forhjulstræk, hvor man med det lille batteri får ydeevne på 90 kW (120 hk), mens det større batteri byder ind med 110 kW (150 hk). Der skæres ét sekund i 0-100 km/t tiden i sidstnævnte, som klarer opgaven på 8 sekunder. Begge varianter har samme tophastighed på 150 km/t.
Den lille bil kan trække op til 500 kg på anhængertrækket. Bagagerummet byder på fornuftige 326 liter.
Micra byder udover på et nyt infotainmentsystem, som også er lånt af Renault. Her er det Android Automotive med Googles tjenester inkluderet, også kaldet Google Built-in.
Pris på Nissan Micra
Nissan Micra koster fra 199.900 kr. Varianten med det store batteri og længere rækkevidde koster fra 236.900 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Micra
Konklusion på test af Nissan Micra
Den nye Nissan Micra ender i test med en samlet score på 80 ud af 100. Det giver den bedømmelsen “Virkelig God”.
Med en score på 80 ud af 100 placerer Nissan Micra sig højt i feltet blandt både elbiler i bybil-klassen og hatchbacks, hvor den indtager en flot 2. og 3. plads.
Dertil er Nissan Micra en af de absolut bedst bedømte blandt de billigste elbiler i Danmark.
Når det gælder en sammenligning af pris med kvalitet og udstyr, gør Nissan Micra det godt. Byggekvaliteten og materialerne er gode for prisklassen og det samme er udstyret. Konklusionen er derfor, at man får exceptionelt meget elbil for pengene i Nissan Micra. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.
OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Nissan Micra opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.
Billeder af Nissan Micra
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark
Det gode ved Nissan Micra
Designet og kvaliteten: Nissan Micra er en nydelig lille elbil med et design, som ikke kan afskrække mange. Den er samtidig godt sat sammen og materialekvaliteten er generelt god for prisklassen.
Køreoplevelsen: Godt nok er Nissan Micra forhjulstrukket og har ikke en imponerende høj ydeevne, men den giver alligevel en god køreoplevelse og den er fint balanceret mellem komfort og sport.
Komfort: Micra’en er også en komfortabel elbil med gode sæder, klimaanlæg og en god plads på de to forsæder. Pladsen på bagsædet er en anden snak.
Infotainmentsystem: Infotainmentsystemet er blandt de bedste og mest brugervenlige på markedet – og måske endda det bedste i denne prisklasse, udover Renault 5.
Rækkevidde og opladning: En rækkevidde på over 400 km og opladning på cirka 30 minutter er fint for en bybil som denne. Med den rækkevidde klarer den også fint de lidt længere køreture.
Se også: Elbiler Bedst i Test
Dette kunne være bedre i Nissan Micra
Pladsen på bagsædet: Der er ikke meget benplads på bagsædet, som primært er velegnet til børn i autostol og de, der lige er hoppet ud af stolen.
Ydeevnen: En ydeevne på 90 kW og en 0-100 km/t på 8 sekunder er ikke just imponerende for en elbil. Det viser sig oftest på den måde, at en hurtig overhaling ikke altid er en mulighed i Micra. Der får man mere overskud i Renault 5 med det store batteri.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Alternativer til Nissan Micra
Kan Nissan Micra udfordre de elektriske bybiler, der er på markedet i Danmark nu? Til en pris fra lige under 200.000 kr. er der flere alternativer, som Micra’en går op imod.
Blandt alternativerne til Nissan Micra er der nedenstående, som er betydeligt billigere:
Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler er Bedst i Test