Test, bedømmelse og pris på Opel Grandland Electric

Opel Grandland Electric er en SUV og rummelig familiebil med høj komfort og lang rækkevidde til en god pris. Opel Grandland Electric får 67 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Opel Grandland Electric

Den nye Grandland Electric fra Opel er en rummelig og komfortabel elbil til familien, der søger en SUV til en overkommelig pris. Der er dog mange gode alternativer til Opel Grandland Electric, som man også bør overveje.

Se også: Alle elbiler fra Opel i Danmark

Kort om Opel Grandland Electric

Opel er nu endelig klar med elbilen Grandland Electric i Danmark, som er deres bedste bud på en rummelig familiebil til en god pris.

Grandland Electric er en elbil af typen SUV med fem siddepladser og et praktisk bagagerum på 550 liter.

Bilen måler 4.650×1.905×1.660 mm og har en akselafstand på 2.784 mm. Størrelses- og prismæssigt er Grandland Electric derfor et alternativ til nogle af de mest populære elbiler i Danmark, som Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq og Tesla Model Y.

Grandland Electric udbydes i Danmark i flere varianter, hvor der er forskel i udstyr og batteristørrelse.

Rækkevidde og opladning

Indtil videre findes Grandland Electric i batteristørrelser: 73 og 82 kWh – senere forventes en ny variant med et 98 kWh batteri.

Med 73 kWh-batteri har den en rækkevidde på op til 523 km. Med dette batteri tager en opladning fra 10-80 procent cirka 36 minutter.

Vælger man den elektriske Grandland med 82 kWh-batteri er rækkevidden oppe på 580 km. Den kan ved en lynlader opnå en maksimal ladeeffekt på 160 kW, hvor 10-80 procent tager 36 minutter.

Ydeevne

Indtil videre er der kun én motorvariant af Grandland Electric. Her får man forhjulstræk og en maksimal ydeevne på 157 kW (210 hk) og 260 Nm.

0-100 km/t tager ned til 9 sekunder og bilen har en tophastighed på 170 km/t.

Infotainmentsystem og udstyr

Grandland Electric er udstyret med digital førerskærm og infotainmentskærm – sidstnævnte på hele 16 tommer. Bilen understøtter trådløs Android Auto og Apple CarPlay.

Udover funktioner i infotainmentskærmen, finder man genveje i form af fysiske knapper, herunder temperatur, blæser, lydstyrke og flere andre genveje.

Der er to udstyrsvarianter af Grandland Electric, hvor basismodellen “Edition”, kommer med udstyr som 19 tommer alufælge, Intelli LED-lygter, adaptiv fartpilot, varmepumpe og parkeringssensor.

Med udstyrsmodellen GS udvider man man udstyr som 20 tommer alufælge, LED matrix-forlygter, oplyst Opel-logo, sort tagfarve, tonede bagruder, navigation, ambientbelysning, opvarmet rat og mere.

Pris på Opel Grandland Electric

Opel Grandland Electric koster i Danmark fra 309.990 kr. Der er endnu ikke oplyst leasingpriser.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Opel Grandland Electric

Konklusion på test af Opel Grandland Electric

Den nye Opel Grandland Electric ender i test med en samlet score på 67 ud af 100. Det giver Opel Grandland Electric bedømmelsen “over middel”.

Med denne score placerer Opel Grandland Electric sig som den 15. bedste SUV i prisklassen.

Når det gælder en sammenligning af pris med kvalitet og udstyr, gør Grandland Electric det godt. Kabinen er generelt i god kvalitet, men udstyret i basismodellen kunne være bedre. Konklusionen er derfor, at man får meget elbil for pengene i Grandland Electric. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Opel Grandland Electric opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Disse elbiler klarer sig bedst i test

Billeder af Opel Grandland Electric

Se alle billeder af Opel Grandland Electric

Det gode ved Opel Grandland Electric

Opel Grandland Electric er oplagt som familiens elbil. Den er rummelig, komfortabel og praktisk.

Køreegenskaberne er en blandet oplevelse. Styringen er god og præcis, men undervognen er blød og ubalanceret. Det betyder, at der ikke er meget køreglæde og sport, at finde i Grandland.

Den en god rækkevidde på op til 580 km. Senere kommer en variant med større batteri, der bringer rækkevidden op på 700 km.

Kabinen er flot, praktisk og velbygget. Generelt er kvaliteten god – og vælger man GS-modellen får man også fornuftigt med udstyr.

Se også: Test af alle elbiler i Danmark

Dette kunne være bedre ved Opel Grandland Electric

Grandland Electric er ikke en sportsvogn. På trods af det er 0-100 km/t på 9 sekunder i dag langsomt for en familiecruiser som denne.

Infotainmentsystemet i den nye Grandland imponerer ikke, og er ikke specielt avanceret. Man skal altså ikke vælge denne elbil, hvis softwareoplevelsen betyder noget. Heldigvis er der trådløs Android Auto og Apple CarPlay.

Der er et godt bagagerum, men desværre intet frunk under motorhjelmen.

Med en Grandland Electric kommer en garanti på 2 år uden kilometerbegrænsning, hvilket er skuffende i forhold til de fleste konkurrenter.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Alternativer til Opel Grandland Electric

Vi byder velkommen til Opel Grandland Electric, som nu kan bestilles. Den får dog hård konkurrence, hvor de skarpeste konkurrenter er  Tesla Model YVolkswagen ID.4 og Skoda Enyaq.

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den