Tidligere ansat sigtet for at stjæle Apples bilteknologi

Softwareingeniør og tidligere ansat hos Apple skulle have stjålet mange informationer om Apples selvkørende bilteknologi for en kinesisk virksomhed.

Tidligere ansat sigtet for at stjæle Apples bilteknologi

Weibao Wang, der tidligere har arbejdet for Apple, skulle efter sigende være flygtet til Kina med vigtige data, der omhandler af Apples selvkørende teknologi til elbiler.

Vi har gennem flere år hørt rygter om, at Apple arbejder på en elbil med avanceret selvkørende teknologi. Nu er en tidligere ansat hos Apple anklaget for at stjæle denne teknologi, som elektronikgiganten har formodet at holde meget hemmelig for omverdenen. Angiveligt var det Wangs plan, at sælge/give denne data videre til et kinesisk selskab, der producerer selvkørende biler.

En domstol i Californien har åbnet op for anklagerne mod Weibao Wang, der har arbejdet som softwareingeniør hos Apple.

Se også: Anmeldelse af elbiler

Stjal store mængder data fra Apple

Wang startede hos Apple i 2016 som en del af et team, der udviklede hardware og software til autonome systemer. Det var en teknologi der kunne bruges i selvkørende biler.

Ifølge anklageskriftet takkede Wang ja i 2017 til et job hos et amerikansk datterselskab af et kinesisk selskab, der udvikler selvkørende biler.

Han ventede dog i mere fire måneder med at fortælle Apple, at han sagde op. Efter at Wang forlod Apple i april 2018, fandt Apple frem til, at han fik skaffet sig adgang til store mængder følsomme og fortrolige oplysninger, der er rettighedsbeskyttet i tiden op til hans exit fra Apple.

Store datamængder taget fra Apple blev fundet under en husransagelse i Wangs hjem i juni. Wang har sagt, at han ikke havde planer om at rejse, men samme aften skulle han være fløjet til Kina, står det i anklageskriftet.

Se også: Opladning af elbiler er dyrt og besværligt

Står til 10 års fængsel og millionbøde

Wang er blevet sigtet for seks tilfælde af tyveri eller forsøg på tyveri af forretningshemmeligheder. Han står overfor en maksimumstraf på ti års fængsel og en bøde på 250.000 dollars per tilfælde.

Det hele afhænger dog af, om man kan få fat på Wang, der ifølge CNBC stadig befinder sig i Kina.

Se også: Internet til bilen

Dette er tredje gang, en tidligere Apple-ansat bliver anklaget for at stjæle forretningshemmeligheder koblet til selvkørende biler for kinesiske interesser.

Helt selvkørende biler er langt ude i fremtiden

Der bliver hos mange bilproducenter brugt enorme ressourcer på at udvikle selvkørende teknologi til biler. I dag kan mange moderne biler selv accelerer, bremse, holde afstand til andre køretøjer, nødbremse og styre samt lave vejbaneskift.

Det sker dog ikke uden, at føreren hele tiden har opmærksomheden på vejen, for det er bestemt ikke problemfrit. De fleste nye biler er i dag på niveau 1 eller 2 for automatisering af selvkørende biler.

Skal bilerne blive helt selvkørende skal de op på niveau 5 – og der er lang vej endnu. Faktisk mener en velkendt bilproducent, at selvkørende biler slet ikke er muligt.

Man mener at et stort spring vil ske med HD-kort og LiDAR-sensor, hvor en håndfuld biler i dag kommer med sidstnævnte. Der er dog ingen tvivl om, at vi er mange år fra at lade bilen køre selv, mens vi læser dagens nyheder.

Kan Apple overraske med bedre selvkørende teknologi? Det må tiden vise.

Se også: Forsikring til elbiler