Nu begynder Toyota at satse på elbiler
Ifølge den japanske avis Nikkei planlægger Toyota at udvikle 15 elbilmodeller under både Toyotas mærke og Toyotas luksusmærke Lexus inden 2027, og den japanske bilproducent vil producere 1 mio. elbiler om året.
Produktionen, der i dag er centreret i Japan og Kina, skal udvides til blandt andet USA og Thailand for at sprede risikoen og reducere leveringstiden på elbilerne.
I 2024 solgte Toyota 140.000 elbiler, hvilket udgjorde under 2 procent af bilmærkets samlede salg på over 10 mio. biler.
Se også: Alle elbiler fra Toyota
Langsom overgang til elbiler
For nylig kunne Toyotas direktør for produkt og markedsføring, Andrea Carlutti, afsløre, at der vil komme seks nye elbiler fra Toyota allerede inden for de næste to år. Tidligere har bilmærket også meldt ud, at der vil komme 27 nye elbiler inden 2030. I 2030 forventer Toyota, at 50 procent af mærkets solgte biler er elbiler.
Toyota får ofte kritik for at ikke at satse nok på elbiler, men virkeligheden er, at den japanske producent har enorm succes med sin nuværende strategi, hvor der satses stort på plugin-hybrid og hybridbiler. I store dele af verden er markedet og infrastrukturen ikke klar til elbiler i samme omfang som i Nordeuropa, og derfor har Toyota taget sig noget længere tid om at omstille til elbiler end konkurrenterne – ganske enkelt fordi der globalt stadig er høj efterspørgsel på andre drivmidler end rene elbiler.
Læs mere om, hvorfor Toyota er så lang tid om at satse på elbiler.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Toyota har endnu et ret smalt udvalg af elbiler i Danmark. SUV’en bZ4X er den klart mest solgte elbil, mens Toyota også har MPV’en Proace City Verso og minibussen Proace Verso Electric.
Der er spændende elbiler på vej fra Toyota, herunder mellemklasse-SUV’en Toyota C-HR+ og bybilen Toyota Urban Cruiser – og flere elbiler fra Toyota er på vej.
Se alle nuværende elbiler fra Toyota og kommende elbiler fra Toyota. I Elbilmatch kan du også sammenligne specifikationerne på Toyotas elbiler med alle andre elbiler og se billeder, priser og leasingpriser.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
De billigste elbiler i Danmark