Toyota i historisk elbil-offensiv: Få tre års gratis bilforsikring

I et historisk træk gør Toyota nu op med forsikringspriser, der stikker af, ved at lade nye købere spare op mod 40.000 kroner på bilforsikringen.

Seneste nyheder om Toyota

Bilgiganten Toyota blæser til angreb i Danmark med en ny kampagne, hvor bilmærket som de første tilbyder tre års gratis kaskoforsikring med i købet på deres elbiler.

Historisk kampagne sparer dig for 40.000 kr.

Fra 1. september til 31. december 2026 lancerer Toyota et nyt initiativ kaldet Toyota Tryghedsdage.

Her får private købere over 25 år tre års fuld bilforsikring helt uden meromkostning ved køb af en fabriksny Toyota bZ4X, bZ4X Touring, C-HR+ eller Urban Cruiser.

Gør dette tilbud dig mere interesseret i en elbil fra Toyota?

 Indlæser ...

Forsikringen dækker op til 50.000 kilometer om året og indeholder både ansvar, kasko, friskade og glasskader uden selvrisiko ved stenslag eller batteriskader.

Kampagnen gælder dog udelukkende ved rent køb af fabriksnye biler og omfatter ikke privatleasing eller erhverv.

Læs ogsåSeneste nyheder om Toyota

Beskytter mod stigende forsikringspriser

Vi har tidligere set bilmærker som Mercedes-Benz inkludere bilforsikring i deres privatleasingaftaler.

Det er dog første gang på det danske marked, at et bilmærke giver tre års gratis kaskoforsikring med ved et rent bilkøb – en ejerform, der på den lange bane er billigere end at lease.

Toyotas tilbud fastlåser forsikringsprisen i 36 måneder og eliminerer frygten for uforudsete prisstigninger. Det skaber en enorm økonomisk tryghed, som mange nye elbilejere efterspørger.

Selvom det er ærgerligt, at privatleasing er udelukket fra kampagnen, er tilbuddet et sublimt træk for dig, der overvejer at købe kontant eller finansiere en ny elektrisk Toyota.

Det sker i en tid, hvor forsikringspriserne på elbiler er steget voldsomt. Undertegnede har selv oplevet, at kaskoforsikringen på en Kia EV6 tog et hop fra 8.300 kroner til 10.000 kroner om året.

Toyotas påstand om en samlet besparelse på op mod 40.000 kroner er derfor fuldstændig rimelig.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler

Aggressiv kurs peger mod rekordsalg i 2026

Toyotas nye initiativ er et regulært pletskud i en elbil-offensiv, der allerede kører for fuld damp.

Efter et beskedent salg på blot 31 elbiler i 2021 har Toyota i 2026 sat kurs mod toppen med over 10,8 procent af det samlede danske elbilsalg svarende til mere end 10.000 elbiler i år.

 

Den enorme succes skyldes i høj grad det aggressive salgsfremstød i starten af året, hvor Toyota toppede salgslisterne med 0 procent i rente på deres billån.

Og nu tager japanerne altså et nyt og ekstremt effektivt greb i brug med tre års gratis kaskoforsikring.

Vi forventer, at salget af særligt bZ4X vil eksplodere frem mod nytår – og spørgsmålet er nu blot, hvornår vi ser andre bilmærker gøre dem kunsten efter.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov