Toyota klar med banebrydende elbilteknologi i Danmark
Den japanske bilgigant Toyota tager nu et stort teknologisk spring på det danske marked. Med lanceringen af en række innovative funktioner i seneste Lexus-elbil udfordrer de nu de gængse standarder for køreoplevelsen i 2026.
Se også: Alle kommende elbiler i 2026
Et digitalt rat uden mekanisk forbindelse
Det er Toyota-koncernen, der gennem luksusmærket Lexus nu sender den kraftigt opdaterede elbil RZ ud til de danske forhandlere.
Den største nyhed er introduktionen af steer-by-wire-teknologi, hvor den traditionelle, fysiske ratstamme er fjernet helt. I stedet sendes førerens ratbevægelser som digitale signaler direkte til hjulene.
Dette gør det muligt at bruge et sommerfugleformet rat, stil med Teslas Yoke-rat, der aldrig skal drejes mere end 200 grader.
Se også: Priser, test og specifikationer på elbiler

Det fjerner behovet for at krydse hænderne i skarpe sving, da styringen automatisk bliver tilpasset til lave og høje hastigheder.
Det står i skarp kontrast til Teslas tidligere Yoke-rat, der blot var et futuristisk designet rat på en almindelig mekanisk styring, hvilket ofte blev kritiseret for at være upraktisk.
Se også: De bedste elbiler i Danmark
Elbil med virtuelt manuelt gear
Som noget helt unikt introducerer Toyota også muligheden for et virtuelt manuelt gear i topmodellen RZ 550e.
Systemet simulerer en otte-trins gearkasse via skiftepaler bag rattet og giver endda realistisk motorlyd og omdrejningsfeedback.
Her er formålet er at give føreren en mere analog og involverende følelse, som mange ellers savner i elektriske biler.
Vi har allerede set enkelte elbiler på markedet, som gør brug af en lignende teknologi, blandt andet i Hyundais Ioniq 5N.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Lexus RZ
Danske priser og rækkevidde
Den nye Lexus RZ-serie starter ved 399.500 kroner i Danmark for den forhjulstrukne udgave med et 77 kWh batteri og en rækkevidde på op til 559 km.
Selve steer-by-wire-teknologien er standard i topudgaven F Sport til knap 600.000 kroner, men kan tilkøbes til de øvrige firehjulstrukne modeller.
Vores forventning er dog, at det er noget vi med tiden også kommer til at se i elbilerne fra Toyota selv.
Ny teknologi til elbiler
Vil du gerne læse om den nyeste teknologi til elbiler? Her finder du alle nyhederne om batterier, motorer, platforme og meget mere.
Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Test og anmeldelser af elbiler