Undersøgelse: Elbiler er mere pålidelige end benzin- og dieselbiler

Elbiler går ifølge den tyske bilorganisation ADAC sjældnere i stykker end biler med forbrændingsmotor. Elbilers høje pålidelighed giver tryghed - og en ny hverdag for værkstederne.

Undersøgelse: Elbiler er mere pålidelige end benzin- og dieselbiler

Elbiler fra 2020-2022 havde ifølge ADAC kun 4,2 nedbrud pr. 1.000 elbiler, mens benzin- og dieselbiler havde 10,4 nedbrud pr. 1.000 biler.

Uanset drivmiddel er den hyppigste (44,9 %) årsag til nedbrud døde startbatterier. Næst hyppigste årsag for fossilbiler er problemer med forbrændingsmotoren, mens det for elbiler er højvoltsbatterisystemet og det indbyggede elektriske system.

Den største forskel ligger i motoren. Elbiler har færre bevægelige dele og kræver ikke motorolie, hvilket mindsker slid. Ifølge ADAC er elbilernes driftssikkerhed forbedret, efterhånden som bilproducenterne har fået løst de indledende børnesygdomme.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Elbiler giver tryghed – og en ny hverdag for værkstederne

Danskere, der vælger elbiler, kan altså forvente lavere omkostninger til vedligeholdelse og færre nedbrud under kørslen. Den højere pålidelighed er medvirkende til, at elbiler har lavere driftsomkostninger og lavere totalomkostninger end fossilbiler – også selv om elbiler er dyrere i anskaffelse.

Elbiler er altså ikke alene grønnere end benzin- og dieselbiler, men også mere driftssikre, og det giver øget tryghed for mange, som for i disse år for første gang anskaffer en elbil.

For de danske værksteder betyder elbilers højere driftsstabilitet også en ændret hverdag. Der foretages færre klassiske mekanikerydelser, som værkstederne tidligere har tjent godt på.

Til gengæld skal mange værksteder omskoles og opkvalificere medarbejdere til at arbejde med højvoltsystemer, elektronik og software og kan forvente færre kundebesøg og lavere indtjening pr. bil grundet over the air-opdateringer. Til gengæld vil der komme store og dyre reparationer, når elbiler en sjælden gang skal have skiftet højvoltsbatteri.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Overvejer du at købe elbil? Så kan det være svært at finde ud af, hvilken elbil der er den rette for dig. Vi har gjort det nemmere at finde den rette elbil. På Elbilmatch kan du se alle elbiler i Danmark og sammenligne specifikationer og priser på alle elbiler.

Er du usikker på, om du skal købe din næste elbil? Overvej kraftigt privatleasing af elbil, som giver ekstra tryghed i et elbilmarked, der i disse år er under stor forandring.

Har du mulighed for at opsætte egen ladeboks i hjemmet, kan du få hjælp til at vælge den billigste ladeløsning i vores guide om opladning af elbilen.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er bedst i test
Hvilke elbiler er de billigste i Danmark?
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Den billigste ladeløsning for elbiler