Volvo EM90: Volvo på vej med stor elektrisk MPV
I kontrast til Volvos lille nye elbil, EX30, er de nu på vej med den store EM90. Volvo EM90 er en praktisk MPV med rigelig plads til den store familie.
Se også: Alle elbiler fra Volvo
Første elektriske MPV fra Volvo
Vi har netop skrevet om den elektriske MPV Dreamer fra Voyah, og nu dukker endnu en op fra Volvo. EM90 er Volvos første bud på en elektrisk MPV.
Det er ikke meget Volvo afslører om EM90, for de har blot udgivet en lille videoteaser for den. Vores første indtryk er dog, at EM90 i stor stil minder om SUV’en EX90 – men der er blot tale om en MPV.
EX90 er en stor bil, men vi forventer at MPV vil byde på endnu mere plads. Der skulle gerne være tre sæderækker og ikke mindst masser af plads i bagagerummet.
Der er dog ingen specifikationer på Volvo EM90 endnu, så vi kan kun gætte os til rækkevidde, opladning og den slags. Læner vi os igen op ad EX90 er den en rækkevidde omkring 550-600 kilometer.
Se også: Kommende elbiler
Volvo har publiceret denne teaser for EM90:
Volvo EM90 lanceres den 12. november
Volvo vil præsentere EM90 den 12. november. Her får vi forhåbentlig også at vide hvilke lande den vil blive tilgængelig i. Det er ikke usandsynligt, at Volvo vælger ikke at tage EM90 med til Danmark, men det må tiden vise.
Volvo er i starten af 2024 klar med EX30, der starter ved 274.000 kroner. På vej er også de opdaterede XC40 og C40, der har fået længere rækkevidde og baghjulstræk.