Volvo EX30 lanceret: Lille elektrisk SUV til skarp pris

EX30 er Volvos nye bud på en lille elektrisk SUV og bybil til en fornuftig pris. Se specifikationer, udstyr og dansk pris på Volvo EX30.

Volvo EX30 lanceret: Lille elektrisk SUV til skarp pris

Ved et event i Milano i Italien i dag har Volvo netop præsenteret den længe ventede EX30, som vi først skrev om tilbage i november sidste år, hvor flagskibet EX90 blev lanceret. Her tager vi et første kig på Volvo EX30, hvor du kan finde informationer om varianter, udstyr, rækkevidde, opladning og alle andre specifikationer – og så er der selvfølgelig også en dansk pris på Volvo EX30.

Se også: Sammenlign alle elbiler

Den billigste Volvo-elbil nogensinde

EX30 er Volvos mindste, billigste og mest bæredygtige elbil til dato. EX30 er en kompakt og byvenlig elektrisk SUV med en fornuftig rækkevidde, hurtig opladning og en stilren og praktisk kabine.

“Volvo EX30 er lille, men alligevel stor, fordi den leverer alt, hvad du kan ønske dig fra en Volvo – bare i en mindre pakke. Som enhver anden Volvo er EX30 en fremragende bil, der er sikker og udviklet til mennesker og deres behov,” fortæller Jim Rowan, der er administrerende direktør for Volvo Cars.

Volvo EX30 byder på et velkendt Volvo-design, både indeni og udenpå. Den lille SUV minder mest om en XC40, der er skrumpet i vask. På trods af den mindre størrelse har Volvo formået, at udnytte den nye SEA-platform, som EX30 er bygget på, optimalt, og der er derfor overraskende god plads i kabinen.

Intet førerdisplay

Ligesom Teslas Model 3 har Volvo EX30 ikke et førerdisplay. I stedet tager midterkonsollens store 12 tommer infotainmentskærm sig også af den opgave.

Volvo har derudover tænkt ud af boksen og udviklet en soundbar fra Harman Kardon, der dækker hele instrumentbrættets bredde, og en justerbar midterkonsol, der giver forbedret fleksibilitet.

Volvo EX30 er 4.233 mm lang, 1.549 mm høj og 2.032 mm med sidespejle. Der er plads til fem personer i EX30, hvor to bagsæderne har ISOFIX til autostole. Bagagerummet byder på 318 liter, som med bagsæderne lagt ned udvides til 904 liter. Dertil er der et mikro frunk under kølerhjelmen på kun 7 liter.

OBS: Du kan se et stort billedgalleri af Volvo EX30 nederst i artiklen.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Volvo EX30 under præsentationen i Milano.

Rækkevidde og opladning

EX30 har en luftmodstandskoefficient på 0,28 cd og dermed ikke ligefrem den mest aerodynamiske elbil på markedet. Alligevel kører den med et relativt lille batteri op til 480 kilometer, men basismodellen kører noget kortere på en opladning.

Man kan vælge batteri to batteristørrelser i EX30: Et 49,15 kWh batteri (netto), der giver en rækkevidde op til 344 kilometer og et 64,8 kWh batteri (netto), der giver op til 480 kilometer.

Der er tale om et forskellige typer af batterier, nemlig LFP og NMC. Du kan læse om fordele og ulemper ved LFP-batterier her.

Opladning fra 10-80 procent tager ved en lynlader 26 minutter uanset variant af EX30. Basismodellen har en maksimum ladeeffekt på 134 KW og de to andre 153 kW.

AC-opladning er som standard på 11 kW. De to dyrere varianter med Ultra-udstyrspakke understøtter også 22 kW AC-opladning.

Stor infotainmentskærm med software fra Google

Volvo var først til at kaste sig over Google infotainmentsystem til biler, der først blev døbt Android Automotive, men som Google nu selv kalder “Google Built-in”.

Infotainmentskærmen er på 12 tommer og integreret i instrumentbrættet. Skærmen er i højere opløsning end tidligere modeller og brugerfladen er Volvos nye, der også er en gevaldig opgradering fra de tidligere modeller.

Den nye software er hurtigere, mere brugervenlig, kræver færre tryk og er et moderne design. Med Google ombord er der direkte adgang til Googles digitale assistent, Googles tjenester og appbutik.

Selvom det er Googles software understøtter EX30 også trådløs Apple CarPlay.

Til EX30 kommer også en ny Volvo-app, hvor man kan låse og låse op, dele digitale nøgler, tænde for klima, finde ladestation og opdatere bilens software. Der medfølger 4 års opkobling og 5G-forbindelse ved køb af EX30.

Volvo EX30 interior

Prisen på Volvo EX30 starter ved 274.000 kroner

Størrelsen på EX30 er med til at gøre den til en af de mest interessante elbiler, der er lanceret i år – den anden vigtige ting er prisen. EX30 er nemlig den billigste Volvo-elbil nogensinde. Vi havde selv gættet på en højere pris i, men Volvo EX30 vil koste fra 274.000 kroner.

Forudbestilling af Volvo EX30 er skudt i gang allerede nu. Levering er tidligt i 2024.

Nedenfor tager vi et kig på de tre varianter, som den tilbydes i.

Varianter og udstyrspakker

Volvo EX30 kommer i de tre varianter Single Motor Standard Range, Single Motor Extended Range og Twin Motor Performance.

Volvo EX30 Single Motor Standard Range er basismodellen med pris fra 274.000 kroner. Den har baghjulstræk og 200 kW motoreffekt og 344 km rækkevidde. Trækevne på 1.000 kg.

Single Motor Extended Range koster fra 309.000 kroner. Den har også baghjulstræk og 200 kW motoreffekt. Her får man op til 480 km rækkevidde. Trækevne på 1.400 kg.

Topmodellen Twin Motor Performance koster fra 381.000 kroner. Sidstnævnte inkluderer den største udstyrspakke Ultra. I denne variant er der firehjulstræk og hele 315 kW. Den ræser fra 0-100 km/t på 3,6 sekunder. Den har en lidt kortere rækkevidde på 460 km. Trækevne på 1.600 kg

Man kan vælge mellem udstyrspakkerne Core, Plus og Ultra. Man finder et stort udvalg af standardudstyr i Core-pakken. Opgraderer man til Plus får man 2-zonet klimaanlæg, ambient belysning, el-bagklap, sort kontrasttag, Pilot Assist, parkeringssensor for og bag, Harman Kardon Premium soundbar, 18 eller 19 tommer letmetalfælge og meget mere.

I Ultra-pakken er der derudover panorama glastag, 22 kW AC-opladning, el-justerbare forsæder, 360 graders kamera og Park Pilot Assist.

Se også: Seneste nyt om elbiler

Specifikationer på Volvo EX30

Volvo EX30 Single Motor
Standard Range
Single Motor
Extended Range
Twin Motor Performance
Yde­evne 200 kW / 272 hk (2WD)
0-100 km/t på 5,7 sek
Tophastighed på 180 km/t
200 kW / 272 hk (2WD)
0-100 km/t på 5,3 sek
Tophastighed på 180 km/t
315 kW / 428 hk (4WD)
0-100 km/t på 3,6 sek
Tophastighed på 180 km/t
Bat­te­ri og ræk­ke­vid­de (WLTP) 49,15 kWh
344 km
64,8 kW
480 km
64,8 kW
460 km
Op­lad­ning 11 kW AC og 134 kW DC
10-80% på 26 min
11/22 kW AC og 153 kW DC
10-80% på 26 min
11/22 kW AC og 153 kW DC
10-80% på 26 min
Sid­de­plad­ser 5 og 2 med isofix-beslag
Ba­ga­ge­rum 400 liter (904 liter)
Plat­form SEA
In­fo­tain­ment­sy­stem Android Automotive (Google Built-In)
Euro NCAP-be­døm­mel­se N/A
Andet 3 års fa­briks­ga­ran­ti, 8 år/160.000 km ga­ran­ti på mi­ni­mum 70 pro­cent bat­te­ri­ka­pa­ci­tet
Pris Fra 274.000 kr. Fra 309.000 kr. Fra 381.000 kr.

Billeder af Volvo EX30

Exteriør

Interiør