Alle Volkswagens elbiler får længere rækkevidde

Volkswagen har udviklet en mere effektiv drivlinje, som virker med alle deres elbiler. Den vil give både bedre rækkevidde og større ydeevne.

Alle Volkswagens elbiler får længere rækkevidde

Udviklingen inden for elbiler har fart på og der spenderes enorme ressourcer hos bilproducenterne på ny teknologi, der skal gøre dem til endnu bedre biler. Volkswagen har netop fremvist en ny drivlinje, der kan bruges til både nye og gamle modeller, der har både bedre ydeevne og er mere effektivt.

Se også: Tjek de nyeste elbiler

Gør Volkswagen-elbiler mere effektive

Volkswagen afslørede tidligere i år, at de var godt i gang med udviklingen af en ny drivlinje til elbiler, der ville komme med flere forbedringer. Den egenudviklede drivlinje har flere forbedringer, der har stor betydning for deres nuværende og kommende elbiler.

Den nye APP550 lover nemlig at være mere en mere effektiv elektrisk motor. Det betyder, at den bruger mindre energi, og dermed giver elbilen den sidder i længere rækkevidde. Ikke nok med det, er den også mere potent. Den kan nemlig yde op til 210 kW og et drejningsmoment på 550 Nm.

En inverter er parret med motoren for at levere højfasestrømmene for at opnå bedre effekt og forbedret effektivitet.

Den nye elektriske motor fra Volkswagen.

For at opnå endnu bedre effektivitet har VW’s ingeniører designet et nyt termisk styringssystem, som ikke kræver elektricitet for at køre. Det fungerer ved hjælp af en simpel oliepumpe, der uafhængigt køler sig selv ved hjælp af gearkassens tandhjul. Den opvarmede olie afkøles derefter af bilens kølemiddelkredsløb. På ydersiden af statoren er der også en vandkøleplade, som hjælper med at holde temperaturen.

Den nye motor på trods af forbedringerne på samme størrelse som den tidligere model, men indeholder færre dele. Den er dermed også mere bæredygtig og holdbar.

Se også: Guide til elbilforsikring

Kan debutere med Volkswagen ID.7

Den nye elektriske motor forventes klar senere i år. Den vil ikke kun kunne benyttes på nye modeller, men på alle elbiler i Volkswagens sortiment. Så selvom den kommende ID.7 sandsynligvis bliver første elbil med den nye motor, vil den også kunne bedre rækkevidden i ID.3, ID.4, ID.5, ID.Buzz og andre kommende elbiler fra Volkswagen.

Se også: Test af elbiler