Elektrisk VW Golf kommer tidligst i 2028

Volkwagen forventer tidligst at kunne tilbyde en elektrisk Golf om fire år, hvor bilproducenten lancerer dens nyudviklede platform.

Elektrisk VW Golf kommer tidligst i 2028

Med en opdateret udgave af ID.3 lanceret skulle man egentlig tro, at Volkswagen snart kunne være klar med en elektrisk Golf – men det er langt fra tilfældet. Bilmærket forventer tidligst, at Golf som ren elbil kommer i 2028.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

Næstegenerations elbiler fra Volkswagen

Volkswagen Group forbereder sig på at bringe sin næste generation af elbiler på markedet i 2028 på en ny platform, der er et vigtigt våben mod de kinesiske rivaler i elbilkapløbet.

“Dette er vores nye arkitektur, som vi planlægger at bruge fra 2028,” sagde administrerende direktør for Volkswagen, Thomas Schaefer, ved et jubilæumsarrangement for den ikoniske Golf.

Volkswagen stoppede tilbage i 2020 produktionen af den elektriske e-Golf, mens de gjorde klar til at producere ID.3 på fabrikken i Dresden. Det betød dog ikke, at Volkswagen havde droppet ideen om en helt elektrisk Golf – det er produktnavnet nemlig alt for velkendt til.

Det tyder dog ikke på, at Volkswagen har travlt med at genintroducere Golf som elbil, der tidligst forventes at blive lanceret i 2028. Indtil videre kører Golf’en videre på en benzinmotor. Elbiler er fremtiden, men forbrændingsæraen ‘er ikke forbi’, siger VW’s økonomidirektør.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Volkswagen ID.3

VWs oplever nedgang i salget af elbiler

Den seneste udmelding kommer, mens VW’s salg af elbiler oplever en nedgang, som afspejles i markedet generelt.

I årets første kvartal faldt Volkswagens salg af elbiler med 24 procent, hvilket fik bilproducenten til at skære ned på antallet af medarbejdere og indføre korttidsarbejde på de tyske fabrikker i Emden og Zwickau.

VW og de andre europæiske bilproducenter kæmper mod en eskalerende kinesisk konkurrence, mens konkurrenterne introducerer billigere elbiler på det europæiske marked.

De europæiske bilproducenter har derfor fået travlt med at planlægge fremtiden, hvor der bliver skåret ned på omkostningerne og udtænkt nye strategier for at forblive konkurrencedygtige.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

SSP-platform til hurtig opladning

SSP-arkitekturen vil være baseret på den seneste generation af software fra VW-koncernens softwaredatterselskab Cariad.

VW, Audi og Porsche vil anvende forskellige versioner af SSP-arkitekturen, som gør det muligt for køretøjer at oplade fra 10-80 procent på omkring 12 minutter og understøtter automatiseret kørsel på niveau 4, skriver Handelsblatt.

Det første køretøj i VW-koncernen, der får gavn af SSP, bliver VW’s elektriske flagskibsmodel Trinity, som vil blive bygget i Zwickau i Sachsen. Project Trinity forventes at blive en stor elektrisk sedan med lang rækkevidde, hurtig opladning, avanceret selvkørende teknologi og ny softwareplatform.

Med software i spidsen for den nye platform vil VW være opsat på at undgå tidligere problemer, der har forfulgt nye køretøjslanceringer. I øjeblikket arbejder et team af udviklere og ledere fra Cariad, Audi og VW på den nye arkitektur i både Silicon Valley og Tyskland.

Se også: De bedste elektriske hatchbacks og små familiebiler

Den næste Golf

Den ottende generation af VW’s ikoniske Golf vil blive lanceret som en fuldelektrisk model på SSP-platformen og vil fortsat blive bygget på bilproducentens hovedfabrik i Wolfsburg i Tyskland.

VW håber, at den nye arkitektur vil sænke udviklingsomkostningerne og samtidig øge salget af elbiler. Dog er der lige den udfordring, at Golf som ren elbil tidligst kommer i 2028 og nok nærmere i 2029. Vil det være tids nok for Volkswagen? Det må tiden vise.

Se også: Bedste elbiler på vejene i Danmark

Vi anbefaler:
Danmarks bedste ladeløsning til elbiler
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet