Første indtryk og test af Volkswagen ID.7
Stor og rummelig kabine, lang rækkevidde og nydeligt design – er Volkswagen ID.7 årets mest interessante elbil? Flere internationale bilmedier har været heldige nok til, at hoppe i Volkswagens nye elektrisk sedan. Var de imponerede eller skuffede? Vi tager et kig på deres første indtryk.
Se også: Sammenlign priser på elbiler
Er Volkswagen ID.7 elbilen du har ventet på?
De første indtryk af Volkswagens kommende ID.7 har ramt nettet. Som man kan læse i disse tests er der stadig store begrænsninger på, hvad de rent faktisk må fortælle om bilen, heriblandt design og kvalitet i kabinen, softwaren og mere. Men generelt kan man dog stadig få et bedre indtryk af de kommende elektriske sedan, der nok skal blive populær.
Volkswagen ID.7 er bygget på en forstørret udgave af Volkswagen MEB-platform. Elbilen kommer i forskellige varianter, hvor basismodellen har baghjulstræk og yder 282 hestekræfter. Den vil også kunne fås med firehjulstræk
Designet på ID.7 betyder, at den er hele 30 procent mere aerodynamisk end Volkswagen ID.4. Det betyder, at ID.7 med et identisk batteri på 77 kWh har en meget længere rækkevidde – 615 kilometer mod 507 kilometer. Senere hen kommer et større batteri på 86 kWh, der vil tilbyde en rækkevidde over 700 kilometer. Også opladning er forbedret og ID.7 tilbyder op til 200 kW ladeeffekt.
ID.7 kommer med et forbedret software og skærm. Skærmen er vokset til 15 tommer.
Her er nogle af indtrykkende fra de første test, der er udgivet af medierne WhatCar, CarExpert, AutoBlog, Car and Driver, InsideEVs og Autocar.
Design og kvalitet
Generelt er der enighed om, at Volkswagen ID.7 er en nydelig bil. Byggekvaliteten er god og målet med at opnå en bedre aerodynamik betyder samtidig, at samlinger i bilens ydre paneler er små og meget præcise.
At sidde i en Volkswagen ID.7 tyder på at være en komfortabel oplevelse og lækrere end i for eksempel i ID.4. Der er rigtig god plads på bagsæderne og et bagagerum på over 500 liter, der kan udvides til 1.600 liter med sæderne lagt ned.
Der bliver ikke gået i detaljer med interiøret, men beskrevet, at det overordnet er en forbedring. Designet af interiøret skulle ikke være meget anderledes, hvor den største nyhed er den nye 15 tommer infotainmentskærm. Ligesom i ID.4 har ID.7 en lille førerskærm, men faktisk endnu mindre. Til gengæld er et head up display standard.
I cockpittet er der en række virtuelle knapper, der altid er aktive. De løber i hele bredden i bunden af skærmen. Disse knapper styrer alle de vigtigste klimafunktioner. Det skulle betyde, at styring af klimaanlægget skulle være hurtigere og mere enkelt.
Man kan få ekstraudstyr som soltag, der kan skifter fra gennemsigtigt til uigennemsigtigt, lige som i BMW iX. Her er også massagesæder med bækkenmassage, ambient belysning og et Harman/Kardon-lydsystem med 14 højttalere og 700 watt.
Både designet, byggekvaliteten og materialer skulle altså være generelt forbedret i forhold til ID.4 og ID.5.
Infotainmentskærm og software
Skærmen over midterkonsollen i ID.7 er på 15 tommer, sammenlignet med 12 tommer i ID.4, og også softwaren er opgraderet.
Den nye software skal være mere enkel at bruge og have flere genvejstaster, så man bruger mindre tid på at trykke rundt på skærmen. Der er kommet nye genvejsknapper til startskærmen til meget anvendte funktioner som f.eks. klimaindstillinger. Disse findes side om side med andre menuer, som foreksempel navigationssystemet og underholdningsmulighederne. Man kan også tilføje egne genveje.
Nu kan man justere blæsehastigheden uden at forlade navigationsskærmen. Det er denne slags små forbedringer, man ser flere steder i den nye software.
Ikke alt er bedre dog. Der bliver dog nævnt, at Volkswagen har fjernet manuelle betjeningselementer til luftventiler.
Køreoplevelse
Det skulle være en ganske kort tur, som de heldige motorjournalister fik på presseturen i Spanien, men den har dog givet dem et indtryk af køreoplevelsen og ydeevnen i ID.7.
Der bliver generelt talt en om meget stille køreoplevelse i ID.7, der heller ikke byder på hvinende elektriske motorer ved hurtig acceleration. Den Volkswagen ID.7 der har været til test er basismodellen med baghjulstræk og 282 hestekræfter. Det er ikke en bil der slår accelerationsrekorder, men den skulle være tilfredsstillende hurtig for den fleste.
Styringen skulle være god og præcis med fint med vejgreb, og den skulle være betydeligt mere sporty, agil og behagelig end ID.4 og ID.5. Med det sagt, er den angiveligt heller ikke en sportslig bil. Man kan vælge mellem kørefunktionerne Eco, Komfort, Sport og Individuel.
Affjedringen var fast, men sugede fint mindre ujævnheder op.
Skiftet mellem regenerativ bremsning og bilens skivebremser kan stadig mærkes, men det er ikke alle, der vil lægge mærke til det.
Se også: Test af elbiler
Rækkevidde, opladning, pris?
Hvor langt kører Volkswagen ID.7 i virkeligheden? Hvor hurtigt vil den kunne oplades? Hvor hurtige er de andre varianter og kommer der en GTX-variant? Og ikke mindst, hvad kommer Volkswagen ID.7 til at koste? Det ved vi snart mere om.
Volkswagen ID.7 lanceres den 17. april
Det er nemlig den 17. april at ID.7 har internatiol premiere, hvor mobilsiden er inviteret. Herefter kan vi vise flere billeder af både exteriør og interiør og flere informationer om den spændende elektriske sedan fra Volkswagen.
Se også: Op og ned på elbilforsikringer