ID. Polo GTI er her: Volkswagen genopliver ikonet
Efter et halvt århundrede med benzinmotorer tager Volkswagens mest berømte bogstaver nu springet ind i den elektriske tidsalder. Den nye ID. Polo GTI er her og lover at genoplive GTI’ens køreglæde.
Den nye ID. Polo ser rigtig godt ud, men prisen der hurtigt rammer 300.000 kr. gør ondt.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Volkswagen ID. Polo GTI lanceret i Danmark
Med den nye ID. Polo GTI debuterer den første fuldelektriske model i GTI-seriens 50-årige historie. Man finder samme gode opgraderinger som i den almindelige ID. Polo, men her er der skruet op for det sportslige og kvaliteten.

Designet er en direkte hyldest til den første Golf GTI fra 1976 med de ikoniske røde striber i fronten og de karakteristiske 19 tommer alufælge.

Indvendigt dominerer farverne rød og sort, mens de klassiske premium sportssæder med “Superclark”-tern sørger for den helt rette stemning.

En særlig detalje er den digitale retro-visning i cockpittet, der kan forvandle instrumenterne til et klassisk 80’er-look fra Golf I.

Se også: Volkswagen ID. Polo lanceret: Pris under 190.000 kr.
Hvor hurtig er en ID. Polo GTI?
Hvor basismodellen af ID. Polo leverer op til 85 kW (116 hk) er der mere overskud at finde i den nye GTI-variant. Den nye topmodel leverer en effekt på 226 hk og et maksimalt moment på 290 Nm.
Den kraftigere motor ID. Polo GTI fra 0 til 100 km/h på 6,8 sekunder. Det er dog ikke langt fra ID. Polo med det store batteri, der yder 155 kW (211 hk), men køreoplevelsen vil alligevel være en helt anden.
For at sikre en sjovere, mere engagerende og præcis køredynamik er både adaptiv DCC-undervogn og et elektronisk styret spærredifferentiale standardudstyr i GTI’en.
Hertil byder den på en langt mere sportslig kabine, 19 tommer alufælge og ikke mindst GTI-logoer over alt på bilen, så man ikk bliver i tvivl om hvilken variant man sidder i.
Man kan udelukkende få ID. Polo GTI med det store batteri på 52 kWh, som giver den en rækkevidde på op til 424 km. Lynopladning sker med en maksimal ladeeffekt på 105 kW og den tager 24 minutter op en opladning fra 10-80 procent.

Se også: Elbiler der er bedst i test
Danske priser og udstyrsvarianter
ID. Polo GTI forventes at lande hos de danske Volkswagen-forhandlere ved årsskiftet med en startpris på 279.995 kr.
Denne udgave inkluderer omfattende standardudstyr som IQ.LIGHT LED matrix-forlygter, el-justerbare sportssæder, adaptiv DCC-undervogn og så videre.
Der tilbydes også en Launch Edition til 299.995 kr., som tilføjer ekstra luksus i form af et Harman Kardon lydanlæg, panoramaglastag og en assistentpakke med 360 graders kamera.
Se også: Mest ventede elbiler i Danmark i 2026
Umådeligt lækker, men prisen svier
Den nye ID. Polo ser rigtig godt ud, men GTI-modellen er virkelig noget for sig selv. Den byder på alle de store tekniske forbedringer, som Volkswagens nyeste elbiler har fået, men krydrer det med et sportsligt design og en lækker kabine med fantastiske sæder.
Til gengæld må vi erkende, at prisen på knap 280.000 kr. gør lidt ondt. Markedet for elbiler er i 2026 præget af ekstrem konkurrence, og man kan i dag få betydeligt flere hestekræfter for pengene hos flere af konkurrenterne.
Men for dem, der vægter GTI-navnets arv og en gennemført kvalitetsoplevelse, er denne elektriske genfødsel umådeligt lækker, men en storsælger bliver den nok ikke.