Ny billigere Volkswagen ID.3 Pure koster fra 259.995 kr.

Volkswagen har introduceret ny basisudgave af ID.3, der er hele 40.000 kr. billigere. Se pris, billeder og specifikationer på ny ID.3 Pure.

Ny billigere Volkswagen ID.3 Pure koster fra 259.995 kr.

Volkswagen har netop introduceret en ny variant af deres mindste elbil, ID.3, der skal gøre den til et mere fristende alternativ til de kinesiske modeller.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

ID.3 bliver 40.000 kr. billigere

Hele 40.000 kr. er den nye variant af ID.3, som Volkswagen har lanceret i Danmark. ID.3 kostede tidligere fra 299.995 kr., men kan nu købes fra kun 259.995 kr.

Det er den nye ID.3 Pure, der er landet i VWs modelprogram i Danmark. Her skal den nye basismodel lettere kunne konkurrere mod elbiler som MG4 Electric og BYD Dolphin. Samtidig er ID.3 nu billigere end de populære Volvo EX30 og Renault Megane E-Tech Electric.

Spørgsmålet er, hvad der gør den nye ID.3 Pure så meget billigere? Først og fremmest er den udstyret med et mindre batteri på 52 kWh, der giver den en rækkevidde på 388 km. Det er 45 km end den tidligere basismodellen, der har et større 58 kWh batteri.

ID.3 Pure har langsommere AC-opladning (7,2 kW), men hurtigere DC-opladning (145 kW), hvor 10-80 procent klares på 25 minutter.

Se også: Tilbud på privatleasing af Volkswagen ID.3

Har ikke varmepumpe

Der er adaptiv fartpilot, Volkswagens nye infotainmentsystem på en 12,9″ skærm, LED-forlygter, regnsensor og mere. Men der er til gengæld ikke varmepumpe, ambientbelysning og meget andet udstyr, som varianterne, Pro, Style og Max tilbyder.

Ydeevnen er der også skåret lidt i, for den elektriske motor i Pure yder 170 hk mod de 204 hk i de andre varianter.

Læs også: Test af Volkswagen ID.3

Den nye VW ID.3 Pure.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Volkswagen ID.3

Volkswagen må skære ned på udstyret

For at kunne nærme sig priser på elbiler fra kinesiske konkurrenter, må Volkswagen skære gevaldigt ned på udstyret. En konkurrent som BYD Dolphin har i basismodellen et ekstremt stort udvalg af udstyr, længere rækkevidde og en lavere pris fra 234.995 kr.

En anden konkurrent er MG4 Electric, der i den meget veludstyrede variant Luxury koster fra 244.995 kr. Her får man længere mere udstyr, længere rækkevidde, større ydeevne til en lavere pris.

Der er altså ingen tvivl om, at det ser svært ud for Volkswagen, når man sammenligner direkte med disse konkurrenter. Til gengæld har Volkswagen den fordel, at den ikke er bygget i Kina.

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Se de billigste elbiler i 2024, 2025, 2026