Test, bedømmelse og pris på Volkswagen ID.3 (2023)
Er jagten gået ind på en lille elbil, er Volkswagens nye ID.3 2023 et oplagt bud. Der er nemlig meget godt at sige om den nye VW ID.3, men der er også steder, hvor den kunne være bedre.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Volkswagen er klar med en ny udgave af ID.3, der er deres mindste aktuelle elbil. Volkswagen ID.3 er en elektrisk bybil, men er med et overraskende rummeligt indre også oplagt som mindre familiebil.
Der er billigere elbiler i klassen, for prisen på den nye VW ID.3 starter ved 319.995 kroner.
Spørgsmålet er dog, om den nye ID.3 er bedre end konkurrenterne. Hvad gør den godt og hvad kunne den gøre bedre? Er den en sikker elbil? Læs testen af VW ID.3 2023 og se den samlede bedømmelse på elbilen.
Konklusion på test af Volkswagen ID.3
Den nye Volkswagen ID.3 ender i vores test med en samlet score på 77 ud af 100. Det giver ID.3 den samlede bedømmelse “God”.
ID.3 2023 klarer sig udmærket i sammenligning med konkurrenterne. Blandt bybilerne indtager den en 5. plads. Blandt elbiler i hatchback-klassen i prisklassen 300.000 til 399.999 kroner ligger ID.3 på en 2. plads efter Renault Magane E-Tech.
Når det gælder en sammenligning af pris og kvalitet, gør ID.3 det godt. I vores Kvalitet/Pris Ratio får den nemlig bedømmelsen “Meget kvalitet for pengene”. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.
Til sidst, men ikke mindst, scorer Volkswagen ID.3 topkarakter hos Euro NCAP i sikkerhed- og kollisionstest, hvor den får scorer 5 ud af 5 stjerner.
Se også: Varianter, priser og specifikationer på Volkswagen ID.3
Se flere billeder af Volkswagen ID.3
Det gode ved Volkswagen ID.3
Volkswagen ID.3 leverer gode køreegenskaber, der bedst matcher en ro og afslappet kørestil. Det er rart og komfortabelt at køre ID.3 selv på lange køreture.
Kabinen i ID.4 er designmæssigt ganske nydelig og moderne, med fine praktiske detaljer. Den er overraskende rummelig og dertil også praktisk med gode opbevaringsrum. Sæderne er komfortable og der er ISOFIX-beslag på tre af sæderne.
Bagagerummet på 385 liter er tilfredstillende stort og har en stor åbning.
Man kan få ID.3 med en rækkevidde helt op til 557 kilometer, hvilket er flot for en lille elbil. Selv basismodellen kører 426 kilometer, og slår dermed de fleste konkurrenter. ID.3 byder også på hurtig opladning med en overbevisende ladekurve.
Førerskærm og infotainmentskærm er af en flot kvalitet med en fin opløsning. Softwaren er tilpas hurtig og meget brugervenlig. Dertil er der mulighed for både Apple CarPlay og Android Auto.
Masser af standardudstyr, heriblandt sikkerhedsudstyr.
Sikkerheden er i top. ID.3 scorer 5 ud af 5 stjerner hos Euro NCAP.
Se også: Prøvekør en Volkswagen ID.3
Dette kunne være bedre ved Volkswagen ID.3
Til en pris fra 319.995 kroner kunne man forvente en lækrere kabine med materialer i højere kvalitet.
Berøringsfølsomme knapper på rat og under infotainmentskærmen kræver meget tilvænning. Selv efter tilvænning har de det stadig med at drille.
Prisen kunne være skarpere. Den er dyr i forhold til mange alternativer.
Se også: Kommende elbiler i Danmark
Alternativer til Volkswagen ID.3
Vi byder velkommen til den nye Volkswagen ID.3 i Danmark, hvor den skal konkurrere mod elbiler som MG4 Electric, BYD Dolphin, Peugeot e-208, Cupra Born, Renault Megane E-Tech og Volvo EX30.