Volkswagen-elbiler får længe ventet funktion
Det har været et ønske fra Volkswagen-ejere i årevis, og nu følger den tyske gigant endelig trop med en campingfunktion, som Tesla-ejere har nydt godt af i årevis.
Men den længe ventede nyhed kommer desværre med en bitter eftersmag, da det kun er til de nyeste mofeller. Det er til stor skuffelse, hvor de eksisterende kunder igen ikke får nyeste software og lades i stikken.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Nu kan du sove behageligt i din ID. Buzz
Volkswagen introducerer nu en officiel “camping mode” eller campingfunktion til deres elbiler i ID-serien. Funktionen gør det muligt at holde klimaanlægget kørende i op til 48 timer, selvom bilen er parkeret og slukket.
Det betyder, at man nu kan overnatte i sin bil og bevare en behagelig temperatur hele natten, uanset om det er frostvejr udenfor eller en varm sommernat.
Især for ejere af den karismatiske ID. Buzz er dette en genial tilføjelse, da den yderst rummelige bil ofte bruges til eventyr og fritid.
Sammen med den nye softwareopdatering introduceres også Vehicle-to-Load, der gør det muligt at trække strøm fra bilens store batteri til eksterne enheder som en kaffemaskine eller en elektrisk grill.

Funktionerne kommer sammen med Volkswagens helt nye infotainmentsystem, der byder på en forbedret og forenklet brugeroplevelse, baseret på Android, med en indbygget appbutik.
Se også: Bedste elbiler med syv siddepladser
Softwaren kræver helt ny hardware
Glæden er dog svær at få øje på for de mange danskere, der allerede har en elektrisk Volkswagen holdende i indkørslen. Den nye campingfunktion og den opdaterede software kræver nemlig en ny generation af hardware.
Det betyder, at opdateringen udelukkende ruller ud til de helt nye 2027-modeller. Volkswagen har bekræftet, at ældre modeller ikke kan opgraderes, da de tekniske komponenter bag skærmen simpelthen (allerede) er forældede.
Det er positivt, at Volkswagen endelig tilføjer en campingfunktion til elbilerne, som passer genialt til for eksempel en ID. Buzz. Med det sagt, er det derimod meget skuffende, at denne funktion og den nye software udelukkende kommer til de helt nye udgaver af Volkswagens elbiler.
Det betyder, at den nye Volkswagen du kører rundt i, som burde være fremtidssikret, ikke får den nye software.
Det forventer vi i dag af vores smartphones, som supporteres i mange år frem, og man burde også kunne forvente det i biler, der kostede flere hundredtusinde kroner.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test