Volkswagen i kinesisk elbiloffensiv – lancerer tre konceptbiler

Det går ikke godt for Volkswagen i Kina, hvor de kinesiske producenter dominerer. Nu gør det tyske bilmærke klar til comeback.

Volkswagen i kinesisk elbiloffensiv – lancerer tre konceptbiler

Volkswagen vil vise tre nye elbil-konceptbiler frem på biludstillingen Auto Shanghai i Kina fra 23. april til 2. maj.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen i Danmark

Volkswagen på vej med tre nye elbiler i Kina

De tre biler bliver præsenteret af Volkswagens kinesiske samarbejdspartnere og er en del af strategien “I Kina, for Kina”, hvor bilerne bliver designet specifikt til det kinesiske marked.

  • FAW-Volkswagen viser en elektrisk notchback-model. En notchback ligner til forveksling en sedan.
  • SAIC Volkswagen præsenterer en elektrisk SUV med såkaldt “range extender”-teknologi (EREV).
  • Volkswagen Anhui viser en fuldt elektrisk SUV.

Volkswagen fortæller, at udviklingstiden for nye elbiler i Kina er blevet skåret ned med over 30 %, hvilket blandt andet skyldes ny produktionsteknologi.

Den tyske bilproducent planlægger at lancere over 20 nye modeller i dette segment inden 2027.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vil være størst i Kina

Volkswagen har netop offentliggjort resultater for 1. kvartal 2025, hvor salget af elbiler går meget frem i Europa. Men anderledes ser det ud i Kina, der er verdens største bilmarked, hvor Volkswagen taber markedsandele og salget går tilbage med 7,1 %.

Volkswagen fortæller, at målet er at være det største udenlandske bilmærke i Kina.

Volkswagen har brug for nye elbiler på det kinesiske bilmarked, og dertil skal priserne ned. Priskrigen i Kina er voldsom og mange bilproducenter forventes ikke at overleve den.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Foretrækker du at købe eller lease en elbil, der ikke er fra en kinesisk producent eller er produceret i Kina? Så skal du se vores overblik med alle elbiler, der ikke er fra Kina.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den