Volkswagen ID.7 med 705 km rækkevidde får dansk pris
Den blev lanceret tilbage i starten af 2023, men er altså først klar til salg senere i år. Endelig er Volkswagen med med priser på ID.7 med det store 86 kWh batteri, der har en rækkevidde over 700 km. Samtidig er der også pris på ID.7 GTX.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark pris på og kvalitet
Dansk pris på Volkswagen ID.7 med lang rækkevidde
Lad os bare kaste os ud i det. Volkswagen ID.7 Pro S, som varianten hedder, har et større 86 kWh batteri, der giver den en betydeligt længere rækkevidde. Det betyder selvfølgelig også, at den er dyrere end varianten med den mindre batteri.
Indtil nu har man kunnet købe ID.7 med et 77 kWh batteri, der giver den en rækkevidde op til 618 km. Er det ikke nok, er Volkswagen nu klar med et endnu større batteri, der øger rækkevidden til 705 km (WLTP).
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
20.000 kr ekstra for 87 km
Den nye ID.7 Pro S med 705 km rækkevidde har fået en dansk pris fra 451.995 kr. Det er 20.000 kr. mere end ID.7 Pro med 618 km i tanken. Det betyder, at man betaler 20.000 kr. for 87 km længere rækkevidde.
Den er også tilgængelig i ID.7 Tourer-varianten, der er en stationcar, hvor prisen starter ved 466.995 kr.
Den eneste forskel på denne variant og basismodellen er, at det 86 kWh store batteri kan lynlade med op til 200 kW, hvorved det tager 26 minutter at lade fra 10 til 80 % strøm på batteriet – 2 minutter hurtigere end ID.7 Pro.
Volkswagen ID.7 Pro S med stort batteri forventes klar til salg i Danmark til september, men den kan forudbestilles allerede nu.
Se også: Pris, bedømmelse og specifikationer på ID.7 Pro S
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen på de danske veje
Dansk pris på Volkswagen ID.7 GTX Max
Samtidig er Volkswagen også klar med en GTX-variant af ID.7, der kommer med større ydeevne og firehjulstræk. Volkswagen ID.7 GTX er en mere sporty variant af ID.7 Pro og Pro S, hvor man finder ændringer i interiør, ydeevne og det ydre design.
Volkswagen ID.7 GTX Max koster fra 571.995 kr. Som stationcar i ID.7 GTX Max Tourer koster den fra fra 586.995 kr.
ID.7 GTX har to el-motorer og Volkswagens 4MOTION-firehjulstræk. En 109 hk asynkron elmotor trækker på forakslen, mens en 286 hk permanent magnet synkronelmotor trækker på bagakslen, og sammen leverer de to elmotorer en systemydelse på 340 hk.
I GTX-varianten byder kombinationen af adaptiv undervogn, firehjulstræk og den højere motoreffekt på en mere dynamisk køreoplevelse, skriver bilmærket.
Du mister 118 km rækkevidde
ID.7 GTX er udstyret med det store 86 kWh-batteri, der giver en rækkevidde op til 587 km (WLTP) og som kan lynlade med op til 200 kW. Det betyder, at man i forhold til ID.7 Pro S mister 118 km rækkevidde i GTX-varianten med samme batteri.
Også Volkswagen ID.7 GTX Max er klar i Danmark til september. Den kan forudbestilles nu.
Se også: Pris, bedømmelse og specifikationer på ID.7 GTX Max