Volkswagen overvejer mini ID. Buzz

Den populære minibus Volkswagen ID. Buzz kan komme i en mindre udgave som MPV. En elektrisk MPV fra VW-koncernen er dog mere sandsynlig fra Skoda, lyder nyt rygte.

Volkswagen overvejer mini ID. Buzz

Volkswagen ID. Buzz kan være på vej i en miniudgave i form af en MPV som supplement til den store minibus. Det har en vigtig insider hos Volkswagen afsløret over for mediet Autocar.

Ifølge oplysningerne drøfter Volkswagens bestyrelse en praktisk afløser til MPV’en Touran, som skal bygges på MEB-platformen ligesom Volkswagen ID.3, ID.4, ID.5, ID.7, ID.7 Tourer og ikke mindst ID. Buzz.

Kilder tæt på Volkswagens administrerende direktør Thomas Schäfer oplyser dog, at den elektriske mini-Buzz ikke har høj prioritet, fordi Skoda skulle pønse på at introducere en sådan model som en del af sit udvalg af elbiler.

Volkswagens udviklingsafdeling prioriterer også udviklingen af vigtigere modeller, særligt den kommende elektriske Golf, over en mindre ID. Buzz. Der er derfor endnu ikke klare beviser for, at vi får en elektrisk MPV fra Volkswagen at se – men den kan altså meget vel komme fra et andet mærke under koncernen i løbet af de kommende år.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Volkswagen bør udnytte succesen med ID. Buzz

Det vil næsten være en skam, hvis Volkswagen ikke forsøger sig med en ID. Buzz-lignende MPV. Minibussen har taget danskerne med storm, og flere gange har den befundet sig i top-10 over salget af elbiler – noget der nok næppe før er sket for en elektrisk minibus.

Succesen med ID. Buzz vidner om, at Volkswagen har ramt plet med en stor og rummelig elbil med lang rækkevidde og en god pris, der kan dække store familiers behov. Det unikke design, som også tiltaler mange, har absolut også hjulpet på salget.

En elektrisk MPV, der bærer samme stil som det nyfortolkede folkevognsrugbrød, kunne være en spændende tilføjelse til sortimentet, der appellerer til dem, som ønsker en mere energieffektiv, men stadig rummelig og praktisk elbil til den store familie fra VW.

Se også: Sammenlign alle MPV’er

De bedste MPV’er

Markedet for MPV’er er i dag ganske småt sammenlignet med tidligere, fordi SUV’en har vundet indpas i hele Europa. I dag er to ud af tre elbiler, der sælges i Danmark, en SUV.

Hvis du ønsker en praktisk og rummelig MPV på elbil, er udvalget begrænset til:

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Test og anmeldelser af elbiler
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Se de billigste elbiler 2025, 2026, 2027