Volkswagen præsenterer ny elektrisk model ved CES 2023
Volkswagen har bekræftet, at et nyt medlem i selskabets fuldelektriske serie af biler bliver præsenteret ved det kommende Consumer Electronics Show, CES, her i begyndelsen af januar.
Bilproducenten har ikke afsløret nogen detaljer, budt på teasere eller bare givet os navnet på modellen endnu. Det kommer alt sammen som en del af præsentationen.
Se også: Test af elbiler
Kan det blive ID.7 Tourer?
Det eneste, vi kender til, er datoen for præsentationen, nemlig 5. januar, samt at der bliver tale om en kamufleret version. Den bliver vist frem i Las Vegas Convention Center ved Tech East i stand CP-5 fra 5-8. januar.
Vi regner med, at Volkswagen viser en version frem af den elektriske sedan, der er tæt ved at være produktionsklar, der ligesom Volkswagen ID.Aero-konceptet blev vist frem i juni. Markedslanceringen af den MEB-baserede sedan bliver i anden halvdel af 2023.
Der kan dog imidlertid også være tale om noget helt andet. Der skal også være planer om en kommende stationcar/estate-version, der efter sigende kan få modelnavnet ID.7 Tourer.
Se også: Forsikring til elbiler
ID.4 og europæisk variant af ID.Buzz
Udover den nye batterielektriske bil skal Volkswagen også præsentere sin velkendte ID.4 og den europæiske variant af ID.Buzz vanen, der i Europa hidtil kun har været tilgængelig i andre versioner.
Den nordamerikanske debut for ID.Buzz i en ny version med lang afstand mellem akslerne forventes at finde sted i 2023, men den kommer formentlig først ud på markedet en gang i 2024.
Listen over Vokswagens MEB-baserede modellen inkluderer:
- Volkswagen ID.3
- Volkswagen ID.4
- Volkswagen ID.5 (coupe version af ID.4)
- Volkswagen ID.6 (SUV med tre rækker sæder, kun ude i Kina)
Vi ved, at Volkswagen arbejder på en bred serie af elektriske biler, inklusive mindre biler til bykørsel samt det helt nye Scout-brand, der kan inkludere en elektrisk pickup og en SUV i ekstra hårdført design.
Se også: Hvilken betydning får elbiler for den grønne omstilling?
VW har godt gang i salget af elbiler
I løbet af årets første ni måneder solgte Volkswagen 207.200 fuldelektriske biler, hvilket er en stigning på 23,5 procent i forhold til året inden.
Hele Volkswagen Group solgte til sammenligning 366.400 biler, en stigning på 25 procent.