Elbil med rekordhurtig opladning nærmer sig Danmark
XPENG G9 er en stor elektrisk SUV med lovende specifikationer og en imponerende hurtig lynopladning – og den er nu tættere på en dansk lancering.
G9 har nemlig fået din debut i Norge, hvor den skal være et alternativ til Nio ES8, Polestar 3, Volvo EX90, BYD Tang og flere andre stor elbiler. Noget af det mest interessante ved XPENG G9 er dens lynopladning med en effekt på op til 480 kW. Den slår altså alle andre elbiler på det europæiske marked i lynopladning.
Læs også: Mere om XPENG G9
Op til 570 kilometer rækkevidde
XPENG oplyser en batterikapacitet på 98 kWh i G9. Dette skulle være nok til en rækkevidde på op til 570 kilometer (WLTP) – hvis bilen kun har baghjulstræk. Varianten med firehjulstræk har en rækkevidde på 520 kilometer. Det er foreløbige tal, da bilen endnu ikke er officielt testet.
Med 800 volt arkitektur og et nyt batteri er det muligt, at oplade batteriet fra 10 til 80 procent på mindre end 15 minutter. Fem minutter giver derfor op til 200 kilometer rækkevidde.
Herhjemme finder man lynladere på op til 380 kW, og man vil derfor (endnu) ikke kunne udnytte de 480 kW, som bilen påstås at kunne opnå.
G9 er hurtig og luksuriøs
Topmodellen med firehjulstræk får 551 hestekræfter og 717 Nm, hvilket skulle være nok til at sende den mere end 2,3 tons tunge elbil fra 0 til 100 kilometer i timen på kun 3,9 sekunder.
G9 skulle have avanceret selvkørende teknologi med dobbelt LiDAR-sensor og kraftfuld NVIDIA DRIVE-hardware.
XPENG G9 har en stor flot og luksuriøs kabine med oceaner af plads. Ligesom i P7 kommer højtalerne fra danske Dynaudio – dem er der 28 af i G9. I bagagerummet er der hele 660 liter, der med bagsæderne lagt ned udvides til 1.576 liter.
Dansk lancering af XPENG G9?
Vi ved endnu ikke hvornår XPENG lancerer G9 herhjemme, men vi har på fornemmelsen, at vi er tættere på at forventet. Et forsigtigt gæt er starten af 2023.
Se også: Seneste nyt om elbiler