Pris på Google Pixel 6 er ude før lanceringen

Der er under en uge til Googles lancerering af Pixel 6, men nu er prisen blevet sluppet fri af en tysk elektronikkæde. Se hvilken pris Google Pixel 6 får.

Pris på Google Pixel 6 er ude før lanceringen

Google har netop afsløret, at de vil løfte sløret for næste generation af Pixel-telefoner i næste uge. Pixel 6 og Pixel 6 Pro lanceres den 19. oktober, hvor vi vil vide meget mere om dem. En tysk elektronikkæde er dog kommet Google i forkøbet, når det kommer til pris på Google Pixel 6.

Det er elektronikkæden Mediamarkt, der ved et uheld har delt prisen på Googles Pixel 6. Og mon ikke Google er godt trætte af det. Udover prisen på Google Pixel 6 er der også blevet afsløret et forudbestillingstilbud, hvor man får et par Bose hovedtelefoner med i prisen.

Se også: Sammenlign pris og kvalitet på smartphones

Pris på Google Pixel 6?

Prisen der blev afsløret på Pixel 6 lød på 649 euro, hvilket direkte omregnet svarer til 4.800 kroner. Vi forventer dog at den reelle danske pris på Pixel 6 bliver noget højere, omkring 7.000 kroner. Pixel 6 kommer sandsynligvis ikke officielt til Danmark, hvilket typisk betyder en højere pris hos de forhandlere, der beslutter at tage den hjem.

I Tyskland kan Pixel 6 forudbestilles, hvor man får en par Bose Noise Cancelling Headphones 700 med i prisen. Det er et par hovedtelefoner med en pris omkring 2.000 kroner, så det virker som en ret god deal.

Hvad med så Pixel 6 Pro? Der er endnu ikke sluppet en pris ud på Pixel 6 Pro, men den forventes at blive omkring 899 euro.

Pixel 6
Tyske Mediamarkt afslørede prisen på Pixel 6.

Hvad er nyt i Google Pixel 6?

Pixel 6 har en 6,4” Full HD+ OLED-skærm med en opdateringshastighed på 90 Hz, mens Pixel 6 Pro har en 6,7” OLED-skærm med 120 Hz og en højere QHD+-opløsning. Skærmen på Pixel 6 er flad, mens den er en smule kurvet i på Pixel 6 Pro.

Den største nyhed i Pixel 6 og Pixel 6 Pro er, at de kommer med Googles egenudviklede SoC kaldet Tensor SoC. Navnet kommer fra de såkaldte Tensor Processing Units (TPU’er), som Google har brugt i sine egne datacentre i over fem år nu.

Pixel 6 har helt nye og større kamerasensorer efter at have brugt de samme sensorer i mange år. Det primære bagkamera er en ny sensor med vidvinkellinse, og så er der også en sensor med ultravidvinkellinse. Der er også en sensor med telefotolinse og 4x optisk zoom (sidstnævnte dog kun i Pixel 6 Pro). Du kan læse meget mere om Pixel 6 her.

Læs også: Forvent ikke, at Google lancerer Pixel 6 i Danmark i efteråret