Q&A med Huawei om AppGallery og Mate Xs (UDSKUDT PGA. CORONAVIRUS)

Har du spørgsmål til Huaweis egen app store AppGallery eller til den nye foldbare mobil Mate Xs, så kan du stille dem nu og få svar. (UDSKUDT PGA. CORONAVIRUS)

Q&A med Huawei om AppGallery og Mate Xs (UDSKUDT PGA. CORONAVIRUS)

Opdateret: Q&A med Huawei om AppGallery og Mate Xs er udskudt i mindst 14 dage på grund af situationen med coronavirus i Danmark. 

Nu har du mulighed for at spørge Huawei direkte om situationen omkring AppGallery og om den nye Mate Xs.

 

Q&A om Huawei AppGallery og Mate Xs – med Huawei

AppGallery er Huaweis egen app store. Huawei kan ikke længere benytte Google Play Store og derfor kan brugerne ikke hente alle de apps og spil, som de bruger i hverdagen via Play Store. Det skal fremover ske fra AppGallery, men hvordan er situationen med alle de vigtige store internationale og danske apps, hvordan fungerer AppGallery, er der nogle særlige krav til app-udviklerne, når de vil lave apps til AppGallery?

Mate Xs er den nye folde-mobil fra Huawei. Det er en mobil i en ny kategoritype, der giver nye muligheder for vores daglige brug af mobilen. Men hvordan fungerer den, hvordan skiller den sig ud fra andre foldemobiler, hvilke fordele og ulemper har den?

Uanset, hvilke spørgsmål du har til AppGallery eller Mate Xs, så kan du nu få svar på dem fra Huawei selv i en live streamet video på Teknofil, der er mobilsiden.dk og mobil.nus nye fælles YouTube-kanal. Det sker fredag den 13. marts fra kl. 14.00, når vi får Michael Witt Jensen i studiet. Han er en af Huaweis lokale produkteksperter, som oplærer andre i selskabets produkter og han vil svare på alle de spørgsmål, I har om AppGallery og Mate Xs.

Michael Witt Jensen kan ikke svare på politiske spørgsmål eller om fremtidige produkter fra Huawei. Derfor tager vi ikke den type spørgsmål med i livestreamingen – kun spørgsmål der handler om AppGallery eller Mate Xs.

Se også: Find billige priser på Huawei telefoner

 

Livestreaming på Teknofil på YouTube – og på mobilsiden.dk

Live streamingen med Huawei vil blive afviklet på Teknofil på YouTube og du kan også vælge at følge med  man vil også kunne følge med på Teknofil på YouTube og også her på mobil.nu og mobilsiden.dk.

Du kan stille dit spørgsmål – eller dine spørgsmål – i kommentarfeltet herunder eller ved at sende dem til redaktionen på daniel@mobilsiden.dk.

Hvis du abonnerer på Teknofil, får du automatisk en påmindelse om, at live streamingen går i gang.

Se også: Nyheder om Huawei

Sagen efterfølgende

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 11/3/2020 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en ny vinkling på emnet Huawei P40 Pro – årets kamera-krig er i gangKlik her og læs den fulde artikel.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..